Back

ⓘ Rom. For alternative betydninger, se Rom flertydig. Se også artikler, som begynder med Rom Rom er hovedstad i Italien og landets storste og mest befolkningsrige ..




                                               

Roman Vlad

Roman Alfred Vlad var en rumænsk/italiensk komponist, pianist, dirigent, lærer, forfatter og musikolog. Vlad studerede klaver som ung i Rumænien, hos forskellige lærer. Han tog herefter til Rom i 1938, hvor han studerede komposition på Roms Universitet og senere på Musikkonservatoriet Santa Cecilia, hos Alfredo Casella i 1942. Vlad blev italiensk statsborger i 1951. Han har skrevet symfonier, orkesterværker, koncertmusik, kammermusik, operaer, korværker, klaverstykker, og specielt filmmusik, som han nok er mest kendt for. Han havde en karriere som koncertpianist, og dirigent med forskellig ...

                                               

Poul Mortensen

Poul Mortensen er en dansk tidligere roer. Mortensen repræsenterede Danmark ved OL 1960 i Rom. Her udgjorde han, sammen med Jannik Madum Andersen, den danske dobbeltsculler. Danskerne kom ind på sidstepladsen i det indledende heat, og herefter på tredjepladsen i opsamlingsheatet, hvilket betod at de ikke kvalificerede sig til semifinalen.

                                               

Ejgo Vejby Nielsen

Ejgo Vejby Nielsen er en dansk tidligere roer. Nielsen var med i den danske firer med styrmand ved OL 1960 i Rom. Han var styrmand i båden, der blev roet af Mogens Pedersen, Svend Helge Hansen Erik Rask og Poul Justesen. Danskerne sluttede på tredjepladsen ud af fem både i det indledende heat, og skulle derfor ud i et opsamlingsheat. Her kom man ind på tredjepladsen ud af fire både, og kvalificerede sig derfor ikke til semifinalen.

                                               

Mogens Pedersen (roer, fodt 1937)

Ikke at forveksle med Mogens Pedersen roer, fodt 1944. Mogens Pedersen er en dansk tidligere roer. Pedersen var med i den danske firer med styrmand ved OL 1960 i Rom. Poul Justesen, Svend Helge Hansen, Erik Rask og styrmand Ejgo Vejby Nielsen udgjorde resten af bådens besætning. Danskerne sluttede på tredjepladsen ud af fem både i det indledende heat, og skulle derfor ud i et opsamlingsheat. Her kom man ind på tredjepladsen ud af fire både, og kvalificerede sig derfor ikke til semifinalen.

                                               

Mogens Jensen (roer)

Mogens Jensen er en dansk tidligere roer. Han var medlem af Kobenhavns Roklub i Sydhavnen. Jensen var med i den danske firer uden styrmand ved OL 1960 i Rom. Hugo Christiansen, Borge Kaas Andersen og Ole Kassow udgjorde resten af bådens besætning. Danskerne sluttede på femtepladsen ud af seks både i det indledende heat, og skulle derfor ud i et opsamlingsheat. Her kom man ind på tredjepladsen ud af fire både, og kvalificerede sig derfor ikke til finalen.

                                               

Poul Justesen

Poul Adolf Justesen er en dansk tidligere roer. Justesen var med i den danske firer med styrmand ved OL 1960 i Rom. Mogens Pedersen, Svend Helge Hansen, Erik Rask og styrmand Ejgo Vejby Nielsen udgjorde resten af bådens besætning. Danskerne sluttede på tredjepladsen ud af fem både i det indledende heat, og skulle derfor ud i et opsamlingsheat. Her kom man ind på tredjepladsen ud af fire både, og kvalificerede sig derfor ikke til semifinalen.

Rom
                                     

ⓘ Rom

For alternative betydninger, se Rom flertydig. Se også artikler, som begynder med Rom

Rom er hovedstad i Italien og landets storste og mest befolkningsrige by med 2.872.800 indbyggere.

Vatikanstaten er en enklave i Rom, som er Den Hellige Stols suveræne territorium. Denne stat er den mindste i verden.

Rom er i dag moderne og kosmopolitisk. Byen er den tredjemest besogte turistdestination i EU og en by med stor kulturel og politisk betydning. Dens internationale lufthavn Fiumicino er den storste i Italien. Byen huser hovedkontorer for storstedelen af alle storre, italienske virksomheder, ligesom hovedafdelinger for tre af verdens 100 storste virksomheder er placeret her Enel, Eni og Telecom Italia.

Som en af de få storre europæiske byer, som kom gennem 2. verdenskrig relativt uskadt, har Rom stadig karakter af renæssance og barok. Roms Historiske Centrum er udpeget af UNESCO som et verdensarvsområde.

Byen har gennem tiden haft flere forskellige tilnavne, blandt andet: lUrbe byen og caput mundi verdens hovedstad, samt i dag: la Città Eterna den evige stad, Limen Apostolorum Apostlenes dortærskel/begyndelse og la città dei sette colli de syv hojes by. Desuden findes udtrykkene Rom blev ikke bygget på én dag og alle veje forer til Rom.

                                     

1.1. Historie Fra grundlæggelse til imperium

Ifolge legenden blev byen Rom grundlagt af tvillingerne Romulus og Remus den 21. april år 753 f.Kr. Arkæologiske beviser stotter teorien om, at Rom voksede fra pastorale bosættelser på Palatinerhojen bygget i området ved det senere Forum Romanum til en by i det 8. århundrede f.Kr. Byen udviklede sig til hovedstaden for det Romerske Kongerige regeret af en folge på syv konger ifolge sagnet, den Romerske republik regeret af Senatet fra 510 f.Kr., og endelig det Romerske Imperium regeret af en kejser fra 27 f.Kr. Denne succes afhang af militære erobringer, handelsmæssig dominans, såvel som af selektiv assimilation af nabocivilisationer som etruskerne og grækerne. Fra grundlæggelsen af Rom i 753 f.Kr. var Rom militært ubesejret indtil 386 f.Kr., hvor Rom blev indtaget af kelterne men genvundet af romerne samme år.

Den romerske dominans spredte sig til store dele af Europa og Middelhavets kyster, mens dens population oversteg en million indbyggere. I næsten tusinde år var Rom den politisk vigtigste, rigeste og storste by i den vestlige verden. Dette fortsatte, efter at riget begyndte af forfalde og blev delt, selvom byen i sidste ende mistede status som hovedstad til Milano og senere Ravenna og blev passeret i prestige af den ostromerske hovedstad Konstantinopel.

                                     

1.2. Historie Imperiets fald og middelalder

Med Konstantin Is styre opnåede Biskoppen af Rom politisk og religios betydning og skulle med tiden blive kendt som paven og etablere Rom som centrum for den katolske kirke. Efter Alarik Is Plyndring af Rom i 410 og Romerrigets undergang i år 476 skiftede Rom mellem det Ostromerske Kejserdomme og plyndring af germanske barbarer. Dets population faldt til blot 20.000 gennem den tidlige middelalder og reducerede det udstrakte byområde til klynger med beboede bygninger mellem store områder med ruiner og vegetation. Rom forblev en del af det Ostromerske Kejserdomme indtil år 751, hvor langobarderne endeligt ophævede Eksarkatet Ravenna. I 756 gav paven, Pipin den lille, verdslig jurisdiktion over Rom og de omkringliggende områder, og derved opstod Kirkestaten.

Rom forblev hovedstad for Kirkestaten indtil indlemmelsen i det Italienske Kongerige i 1870. Byen blev en storre destination for pilgrimsfærder gennem middelalderen og blev fokus for magtkampen mellem paven og det Tysk-romerske rige, indledt med Karl den Stores kroning i Rom af Pave Leo 3. juledag år 800, som rigets forste kejser. Bortset fra korte perioder som en uafhængig by beholdt Rom i middelalderen sin status som pavelig hovedstad og "hellig by" gennem flere århundreder, selv da pavesædet i en overgang blev flyttet til Avignon 1309–1337. Til trods for at byen ikke længere var politisk magtfuld, som demonstreret tragisk ved den brutale plyndring i 1527, blomstrede den som et midtpunkt for kulturel og kunstnerisk aktivitet gennem renæssancen og barokken under beskyttelse af Den romerske kurie.

                                     

1.3. Historie 17.–19. århundrede

Befolkningstallet steg atter og nåede 100.000 i lobet af det 17. århundrede, men Rom haltede bagud i forhold til resten af de europæiske hovedstæder i de folgende århundreder og havde stadig travlt med modreformationen. Efter at være fanget i den nationalistiske tumult i det 19. århundrede og efter to gange at have opnået og tabt en kortlivet uafhængighed blev Rom fokus for håbet om en samling af Italien. Allerede i 1861 blev Rom erklæret som hovedstad i Italien, selvom byen stadig var under pavens kontrol. Efter det franske protektorat blev brudt i 1870, stormede kongelige tropper fra Kongeriget Italien byen.

                                     

1.4. Historie 20. århundrede

Efter sejr i 1. verdenskrig blev Rom vidne til en stigende politisk magt til fascismen med Benito Mussolini i spidsen, som marcherede til byen i 1922. Han deklarerede et nyt italiensk rige og allierede Italien med Nazi-Tyskland. I perioden efter Kongeriget Italiens samling og indtil dette tidspunkt steg befolkningstallet hurtigt; fra 212.000 til mere end 1.000.000 mennesker, men denne tendens blev stoppet af 2. verdenskrig, hvor Rom både blev skadet af De Allieredes bombninger og nazisternes besættelse. Efter slutningen af krigen og henrettelsen af Mussolini afskaffedes monarkiet ved en folkeafstemning i 1946 til fordel for den Italienske Republik. Rom voksede betydeligt efter krigen og var en drivende kraft bag det "italienske okonomiske mirakel", som fremkom ved efterkrigstidens rekonstruktion og modernisering. Rom blev en fashionabel by i 1950erne og de tidlige 1960ere, og en ny tendens med stigende befolkningstal fortsatte til midt-1980erne, hvor der boede mere end 2.800.000 mennesker i kommunen. Derefter begyndte befolkningstallet lige så stille at dale, da flere og flere flyttede til omkringliggende kommuner. Denne tendens er i de senere år igen vendt, og antallet af indbyggere stiger atter.



                                     

2.1. Geografi og klima Beliggenhed

Rom ligger i Lazio-regionen i Centralitalien, hvor floderne Aniene og Tiberen lober sammen. Selvom byens centrum ligger omkring 24 kilometer inde i landet i forhold til det Tyrrhenske Hav, breder byens territorium sig helt til kysten, hvor det sydvestliggende Ostia-distrikt ligger. Hojden af den centrale del af Rom svinger fra 13 m over havets overflade ved Piazza del Popolo til 120 m over havets overflade toppen af Monte Mario. Kommunen Rom strækker sig over et område på omkring 1.285 km², indeholdende mange gronne områder.

                                     

2.2. Geografi og klima Klima

Rom har et typisk middelhavsklima, som karakteriserer middelhavskysterne i Italien. Det er mest behageligt fra april til juni og fra midten af september til oktober, hvor især den romerske ottobrate "flotte oktoberdage" er kendt for sine solrige og varme dage. I august overstiger temperaturen på det varmeste af dagen ofte 32 °C. Derfor holder mange forretninger traditionelt lukket i august, og romerne forlader byen til fordel for feriesteder, men denne trend er aftagende, og byen forbliver efterhånden fuldt funktionel gennem hele sommeren som folge af den stigende turisme og folkets ændrede arbejdsvaner. Den gennemsnitlige maksimumtemperatur i december er 13 °C, men temperaturer under frysepunktet er ikke usædvanlige.

                                     

3. Demografi

I kejser Augustus tid var Rom verdens storste by og sandsynligvis den storste by, som blev bygget indtil det 19. århundrede. Estimater for byens maksimale befolkningstal svinger fra 450.000 til over 3.5 mio. mennesker, hvor 1 til 2 mio. er det mest udbredte blandt historikere. Efter Romerrigets undergang var byens befolkningstal måske under 50.000 og voksede ikke igen for Renæssancen. Da Kongeriget Italien indlemmede Rom i 1870, havde byen omkring 200.000 indbyggere, som dog hurtigt ogedes til 600.000 ved tærsklen til 1. verdenskrig.

Mussolinis fascistiske regime forsogte at blokere for en for stor demografisk fremgang for byen, men fejlede i at forhindre byen i at nå en million indbyggere i 1931. Efter 2. verdenskrig fortsatte Rom med at ekspandere med skabelsen af nye kvarterer og forstæder i 50erne og 60erne.

I dag bor der 2.7 millioner i byen, mens der i Roms storre byområde bor omkring 4 millioner på et område, der strækker sig over 5.352 km². I kommunen er 156.833 beboere af udenlandsk nationalitet, og disse repræsenterer dermed godt 6 % af det totale indbyggertal. De storste grupper af immigranter stammer fra Rumænien og Polen, og det antages, at der bor mange tusinde illegale indvandrere i byen. Gennemsnitsalderen for indbyggerne er 43 år.



                                     

4.1. Arkitektur, landemærker og byindretning Det gamle Rom

En af Roms kendetegn er Colosseum 70-80 e.Kr., der er det storste amfiteater, som nogensinde er bygget i Romerriget. Med plads til 60.000 siddende tilskuere blev det oprindeligt brugt til gladiatorkampe. Listen over de vigtigste monumenter i oldtidens Rom omfatter Forum Romanum, Domus Aurea, Pantheon, Trajansojlen, Trajans Marked, adskillige katakombområder, Circus Maximus, Caracallas Thermer, Castel SantAngelo, Augustus mausoleum, Ara Pacis, Konstantinbuen, Cestiuspyramiden og Bocca della Verità.

                                     

4.2. Arkitektur, landemærker og byindretning Middelalder

Selvom den ofte bliver overset, er kulturarven efter Roms middelalder en af de storste blandt italienske byer. Der findes basilikaer fra urkristendommen, heriblandt Santa Maria Maggiore og San Paolo Fuori le Mura – begge med værdifulde mosaikker fra det 4. århundrede. Senere betydningsfuld middelaldermosaik- og freskokunst kan findes i kirkerne Santa Maria in Trastevere, Santi Quattro Coronati og Santa Prassede. Andre bygninger har tårne, hvor de storste er Torre delle Milizie og Torre dei Conti ved Forum Romanum, samt den store trappe, som leder op til basilikaen Santa Maria in Aracoeli.

                                     

4.3. Arkitektur, landemærker og byindretning Renæssance og Barok

Rom var et stort verdenscentrum i renæssancen, kun overgået af Firenze og blev dybt påvirket af udviklingen. Det mest imponerende mesterværk blandt renæssancens arkitektur i Rom er Piazza del Campidoglio på Kapitol af Michelangelo, sammen med Palazzo Senatorio, der er sæde for bystyret. Gennem denne periode byggede Roms store, aristokratiske familier overdådige boliger som Quirinalpaladset nu sæde for Italiens præsident, Palazzo Venezia, Palazzo Farnese, Palazzo Barberini, Palazzo Chigi nu sæde for Italiens ministerpræsident, Palazzo Spada, Palazzo della Cancelleria og Villa Farnesina.

Rom er også kendt for sine store og majestætiske pladser, som ofte er prydede med obelisker. Mange af pladserne blev konstrueret i det 17. århundrede. De vigtigste pladser er Piazza Navona, Piazza di Spagna, Campo de Fiori, Piazza Venezia, Piazza Farnese og Piazza della Minerva. Et af de mest symbolske eksempler på barokkunst er Trevi-fontænen af Nicola Salvi. Af andre betydningsfulde barokpaladser fra det 17. århundrede kan der nævnes Palazzo Madama, som nu er sæde for det italienske senat, samt Palazzo Montecitorio, der nu huser parlamentets underhus.



                                     

4.4. Arkitektur, landemærker og byindretning Nyklassicisme

I 1870 blev Rom hovedstad i det nye Italienske Kongerige. På denne tid fik nyklassicismen en dominerende indflydelse på romersk arkitektur, en byggestil som var influeret af antikkens arkitektur. Der blev i denne periode bygget mange store paladser i nyklassicistisk stil til at huse ministerier, ambassader og andre regeringsorganer. Et af de bedst kendte symboler fra romersk nyklassicisme er Victor Emanuel-monumentet eller "Fædrelandets Alter", hvor den ukendte soldats grav ligger, som repræsenterer de 650.000 italienere, der faldt i 1. verdenskrig.

                                     

4.5. Arkitektur, landemærker og byindretning Fascistisk arkitektur

Det fascistiske regime, som styrede Italien mellem 1922 og 1943, udviklede en arkitektonisk stil, som er karakteriseret ved koblinger til den oldromerske arkitektur. Det vigtigste fascistiskprægede område i Rom er EUR-distriktet, hvor anlæggelsen blev påbegyndt i 1935. Det var oprindeligt udtænkt til Verdensudstillingen i 1942 "Esposizione universale 42" eller "Expo". Dog fandt udstillingen aldrig sted grundet Italiens indtræden i 2. verdenskrig i 1940. Den mest repræsentative bygning i fascistisk stil ved EUR er Palazzo della Civiltà Italiana 1938-1943, et ikonisk design som kaldes det Kubiske eller Firkantede Colosseum.

Efter 2. verdenskrig opdagede de romerske myndigheder, at de allerede havde lagt kimen til et erhvervsdistrikt uden for centrum, noget som andre hovedstæder stadig var ved at planlægge London Docklands og La Défense i Paris. Også Palazzo della Farnesina, det aktuelle sæde for det italienske udenrigsministerium, blev i 1935 designet i fascistisk stil.

                                     

4.6. Arkitektur, landemærker og byindretning Byens centrum

Det historiske centrum er domineret af Roms syv hoje: Kapitol, Palatinerhojen, Viminalhojen, Quirinalhojen, Esquilinhojen, Celiohojen og Aventinerhojen. Tiberen strommer syd gennem Rom, med byens centrum beliggende, hvor Tiberoen muliggor krydsning af floden. Store dele af den gamle bymur står stadig. Serviusmuren blev bygget tolv år efter Galliens plyndring af byen i 390 f.v.t. og omkransede det meste af Esquilin- og Celiohojene ligesom det hele af de fem resterende hoje. Rom voksede sig storre end dette område, men der blev ikke opfort andre mure for 270 e.v.t., hvor Aurelian påbegyndte Aurelianmurene. Disse var omkring 19 km lange og stod stadig som forsvar, da tropper fra Kongeriget Italien skulle indtage byen i 1870. Roms gamle centrum rummer omkring 300 hoteller og 300 pensionater, over 200 paladser, 900 kirker, otte af Roms store parker, sædet for Italiens præsident, parlamentet, bystyrets kontorer samt mange monumenter. Den gamle by rummer derudover tusinder af værksteder, kontorer, barer og restauranter. Millioner af turister besoger hvert år Rom, hvilket gor den til en af de mest besogte byer i verden.

                                     

4.7. Arkitektur, landemærker og byindretning Den perifere byindretning

Den gamle by inden for murene dækker omkring fire procent af den nuværende kommunes 1.285 km². Den historiske bymidte er den mindste af Roms nitten administrative inddelinger. Byens centrum består af 22 distrikter, hvoraf en af disse faktisk ligger udenfor murene. 35 bykvarterer omkranser centrum, og indenfor bygrænsen ligger der seks store forstæder.

Grande Raccordo Anulare er en motorvej, der lægger sig som en stor ring omkring hovedstaden. Motorvejen, der ligger ca. 10 km væk fra byens centrum, er ulig de fleste andre italienske motorveje gratis at kore på. Vejen knytter de gamle veje, der forte til Rom i oldtiden, sammen: Via Flaminia, Via Aurelia, Via Salaria, Via Tiburtina, Via Casilina og Via Appia. Det moderne Via Appia forbinder byens centrum med en stribe byer, kendt som Castelli Romani.

                                     

4.8. Arkitektur, landemærker og byindretning Vatikanet

Rom omkranser Vatikanbyen, Den Hellige Stols enklave, som er en særskilt suveræn stat. Den huser Peterspladsen med Peterskirken. Den åbne plads foran kirken blev redesignet af Giovanni Lorenzo Bernini fra 1656 til 1667 efter ordre fra Pave Alexander 7. som en forgård designet sådan, at flest mulige kunne se paven uddele sin velsignelse. I Vatikanet findes også Vatikanbiblioteket, Vatikanmuseet med Det Sixtinske Kapel, Rafaels Stanzaer samt andre vigtige værker af Leonardo da Vinci, Rafael, Giotto og Botticelli.

                                     

4.9. Arkitektur, landemærker og byindretning Museer og gallerier

De vigtigste museer og gallerier i Rom omfatter Roms Nationalmuseum, Museum for den Romerske Civilisation, Villa Giulia nationale etruskiske museum, de Kapitolinske Museer, Galleri Borghese, Museet for Castel SantAngelo samt Nationalgalleriet for Moderne Kunst.

                                     

4.10. Arkitektur, landemærker og byindretning Landsteder og haver

Centrum af Rom er omringet af nogle store gronne områder og overdådige gamle huse, som er levn fra mængden af villaer, der omkransede den pavelige by. De fleste af disse blev stort set odelagt af ejendomsspekulation ved slutningen af det 19. århundrede. De vigtigste blandt de tilbageværende omfatter folgende:

  • Villa Ada, det storste offentlige parkanlæg i Rom;
  • Villa Torlonia, et storartet eksempel på et jugendstilpalæ, som var Benito Mussolinis romerske residens;
  • Villa Albani, opfort af Alessandro Albani til at huse hans samling af antikviteter og romerske skulpturer.
  • Villa Borghese med et stort haveanlæg i det naturalistiske 19. århundredes engelsk stil, indeholdende et antal bygninger, museer se Galleri Borghese) og attraktioner;
  • Villa Doria Pamphili, det næststorste anlæg med et areal på 1.8 km²;
                                     

5. Styre

Rom er hovedstaden i Italien og er sædet for Italiens præsident, hvis officielle residens er Quirinalpaladset. Rom huser også det italienske parlament, Italiens ministerpræsident og alle ministerierne. Roms borgmester er Giovanni Alemanno fra "Frihedens Folk"-koalitionen, valgt i 2008. En politisk debat i Italien fokuserer på muligheden for at tildele byen "særskilt magt" mht. lokale embedssager, og om muligt at gore enten kommunen eller provinsen til et "hovedstadsdistrikt" særskilt fra Lazio-regionen, efter model fra andre europæiske hovedstæder.

Arealet i Comune di Roma er inddelt i 19 Municipi administrative opdelinger. Oprindeligt var byen inddelt i 20 Municipi, men den ene, nu Comune di Fiumicino, stemte for nogle år siden for at blive en kommune for sig selv og losrive sig fra Rom.

                                     

6. Andre suveræne enheder

Rom er unik ved at indeholde to andre suveræne enheder. Den ene er Den Hellige Stol, den politiske og religiose enhed, som styrer territoriet for Vatikanstaten og gor krav på ekstraterritoriale rettigheder over nogle få andre paladser og kirker hovedsageligt i centrum. Den anden enhed er Johanniterordenen, som sogte tilflugt i Rom i 1834 efter at have tabt Malta til Napoleon i 1798, og gor ingen krav på territorium udover nogle ekstraterritoriale paladser i det centrale Rom.

                                     

6.1. Andre suveræne enheder International involvering

Rom har traditionelt været dybt involveret i processen omkring europæisk politisk integration. Byen var i 1957 vært for underskrivelsen af Rom-traktaten, der etablerede det Europæiske Fællesskab forgænger til Den Europæiske Union og agerede også vært ved den officielle underskrivelse af den foreslåede europæiske forfatningstraktat i juli 2004.

Rom er også sæde for betydningsfulde internationale organisationer under FN, såsom FNs Verdensfodeprogram WFP, FNs Fodevare- og landbrugsorganisation FAO og Den internationale Fond for Landbrugsudvikling IFAD. Det juridiske grundlag for Den Internationale Straffedomstol, Rom-statutten blev udarbejdet i byen.

                                     

7. Okonomi

Nutidens Rom har en dynamisk og forskelligartet okonomi med teknologi-, kommunikations- og servicesektorer, som stortrives. Byen producerer 6.7 % af landets BNP mere end nogen anden by i Italien. Rom vokser +4.4 % årligt og fortsætter med at vokse i et hojere tempo i forhold til enhver anden by i landet. Efter 2. verdenskrig begyndte Roms okonomiske vækst at overgå væksten hos sine rivaler i Napoli og Milano, omend der i dag forsat eksisterer en traditionel rivalisering med Milano. Turisme er uundgåeligt en af Roms hovedindustrier med talrige bemærkelsesværdige museer. Rom er også centrum for den italienske filmindustri takket være Cinecittà-filmstudierne. Byen er desuden centrum for bank- ligesom elektronik- og luftfartsindustrierne. Adskillige internationale hovedkvarterer, ministerier, konferencecentre, idrætsanlæg og museer er beliggende i Roms vigtigste forretningsdistrikter; EUR, Torrino syd for EUR, Magliana, Parco de Medici-Laurentina samt den såkaldte Tiburtina-dal langs den antikke Via Tiburtina.

                                     

8.1. Kultur og samfund Religion

Den storste religion i byen i antikken var den romerske religion. De forste hellige romerske guder var Jupiter og krigsguden Mars, som ifolge sagnet var fader til Roms grundlæggere, tvillingerne Romulus og Remus. Gudinden Vesta blev tidligt en vigtig del af den romerske gudekreds i det romerske monarki. Gudinden Diana sluttede sig til gudekredsen under monarkitiden og forenede tilbedelsen mellem Rom og adskillige af Roms naboer og skabte derved et grundlag for en koalition. Gudinden Juno blev indfort i Rom fra den antikke by Veii, hvor Veii faldt for den romerske hær efter en lang periode med krige mellem de to byer i tiden med den Romerske republik. Andre guder og gudinder blev tilbedt i Rom og tilfojet til gudekredsen under tiderne med monarki og med republik.

I den romerske religion gik man meget op i at fortolke guddommelige budskaber ved naturlige hændelser varsler. I Rom kunne man imidlertid ikke selv fortolke alle disse varsler, hvorfor man i hoj grad satte sin lid til etruskere, som kunne netop dette. Af samme årsag stod Rom uden hjælp til fortolkning af varsler under den sidste krig mod Veii, der var etruskisk, og var tvunget til at sende udsendinge helt til Grækenland for at soge råd hos det beromte orakel i Delfi.

Adskillige andre religioner og importerede mysteriereligioner fortsatte med at eksistere inden for Roms evigt voksende grænser under republik- og kejserperioderne. Dette inkluderede jodedommen, hvis tilstedeværelse i byen dateres tilbage til den Romerske republik og blev ind imellem med magt begrænset til den jodiske ghetto i Rom, ligesom mithraismen, som var den officielle religion i Romerriget i omkring to århundreder. Denne blev fortrængt af kristendommen efter Kejser Konstantins dod i det 4. århundrede. Kristendommen blev gjort til den officielle religion i Romerriget i år 380 af Kejser Theodosius 1., hvilket spredte den yderligere og endeligt fortrængte mithraismen og den romerske religion.

Rom blev den ypperligste kristne by sammenlignet med Antiochia og Alexandria, og senere Konstantinopel og Jerusalem baseret på historien om, at Sankt Peter og Sankt Paulus blev gjort til martyrer i byen i det forste århundrede, samt pga. byens politiske vigtighed. Roms biskop, senere kendt som Paven, hævdede at være hojerestående i forhold til alle biskopper og derved alle kristne på baggrund af, at han var efterfolger til Sankt Peter, omkring hvem Jesus byggede sin kirke. Hans prestige var blevet foroget siden 313 gennem donationer fra romerske kejsere og patriciere, inklusiv Lateranpaladset og patriarkalske basilikaer, samt gennem Kirkens generelle stigende indflydelse i samfundet. Pavelig autoritet er blevet udovet gennem århundrederne med skiftende succes.

Med det tiltagende kaos og uro, som forte til Romerrigets undergang i 476, opnåede paverne mere og mere indflydelse i samfundet, forst i Rom og i de omkringliggende områder. Rom blev centrum for den katolske kirke og blev hovedstad for Kirkestaten. Som folge heraf blev et stort antal kirker, klostre og andre religiose bygninger opfort i byen, nogle gang ovenpå rester af ældre forkristne bygninger. Antallet af kirker ogedes kraftigt i Renæssancen, hvor Roms mest betydningsfulde kirker blev bygget. Pavedommet etablerede forst sin bolig i Lateranpaladset og senere i Quirinalpaladset. Da Rom i 1870 med magt blev indlemmet i det nyligt forenede Italienske Kongerige, trak Pave Pius 9. sig tilbage til Vatikanet og erklærede sig selv Savoy-monarkiets fange. De efterfolgende årtier blev præget af konflikter mellem det nyfodte rige og den katolske kirke. Dette blev lost i 1929, hvor Laterantraktaten blev underskrevet i Rom, der gav Den Hellige Stol retten til at regere over Vatikanstaten som en uafhængig, suveræn stat. Roms skytshelgener er stadig Sankt Peter og Sankt Paulus, som begge bliver fejret den 29. juni.

I de senere år er det islamiske samfund vokset betydeligt, især på grund af immigration til byen fra nordafrikanske og mellemostlige lande. Som et resultat heraf stottede kommunen konstruktionen af den storste moske i Europa, som blev designet af arkitekten Paolo Portoghesi og indviet den 21. juni 1995.

                                     

8.2. Kultur og samfund Sprog

Roms oprindelige sprog var latin, som i lobet af middelalderen udviklede sig til italiensk. Sidstnævnte opstod ved sammenlob af forskellige regionale dialekter, hvor den toskanske dialekt var dominerende. Befolkningen i Rom udviklede også sin egen dialekt, Romanesco. Det gamle romanesco, som blev talt gennem middelalderen, var en syditaliensk dialekt meget tæt på den neapolitanske. Firenzes kulturelle indflydelse gennem renæssancen og frem for alt tilflytningen af mange florentinere til Rom skabte en stærk forandring i dialekten, som nu mere lignede de toskanske variationer. Dette begrænsede sig stort set til Rom indtil det 19. århundrede, hvor det i starten af det 20. århundrede spredtes til andre egne i Lazio takket være bedre transportsystemer samt den stigende population i Rom. Som en konsekvens heraf forlod Romanesco sine traditionelle former og muterede til dialekten, der snakkes i byen, som er tættere på standard italiensk, dog stadig forskellig fra andre Romanesco-påvirkede lokale dialekter i Lazio. Litteratur på traditionelt Romanesco omfatter værker af forfattere som Giuseppe Gioacchino Belli, Trilussa og Cesare Pascarella. Nutidig Romanesco er hovedsageligt repræsenteret af populære skuespillere som eksempelvis Aldo Fabrizi, Alberto Sordi, Nino Manfredi, Anna Magnani, Gigi Proietti, Enrico Montesano og Carlo Verdone.

                                     

8.3. Kultur og samfund Universiteter

Rom er et nationalt centrum indenfor videregående uddannelser. Roms forste universitet, La Sapienza grundlagt i 1303, er det storste i Europa og det andetstorste i verden med sine mere end 150.000 studerende. Sidenhen er to nye universiteter kommet til: Tor Vergata i 1982 og Roma Tre i 1992. Sidstnævnte er i dag storre end forstnævnte. I Rom eksisterer også et stort antal pavelige universiteter og institutter, inklusiv Gregoriana det ældste jesuitiske universitet i verden, grundlagt i 1551, det pavelige universitet Sankt Thomas Aquinas Angelicum og mange andre. Byen huser også forskellige private universiteter såsom LUMSA og Istituto Europeo di Design samt en afdeling af Loyola University Chicago.

                                     

8.4. Kultur og samfund Musik

Rom er et vigtigt centrum for musik. Byen huser Accademia Nazionale di Santa Cecilia grundlagt i 1585, hvortil der er blevet bygget nye koncertsale i det ny Parco della Musica – en af de storste musiksale i verden. Rom huser derudover et operahus ligesom flere mindre musikinstitutioner. Byen var desuden vært for Melodi Grand Prix i 1991 samt MTV Europe Music Awards i 2004.

                                     

8.5. Kultur og samfund Filmindustri

Rom huser Cinecittà-studierne, som er de storste film- og tv-produktionsfaciliteter i det kontinentale Europa og er center for den italienske filmindustri. Et stort antal af nutidens storste filmhits er filmet her. Det 40 ha store kompleks ligger 9 km fra Roms centrum og er en del af et af verdens storste produktionsmarkeder, kun overgået af Hollywood, med flere end 5.000 professionelle ansatte fra sæsonansatte kostumeskabere til specialister inden for visuelle effekter. Her er skabt mere end 3.000 produktioner, fra nylige spillefilm som The Passion of the Christ og Gangs of New York til filmklassikere som Ben-Hur, La dolce vita og filmene af Federico Fellini.

Studierne, der blev grundlagt i 1937 af diktator Benito Mussolini, blev bombet af De Allierede under 2. verdenskrig. Cinecittà lagde i 1950erne grund til adskillige store amerikanske filmproduktioner og blev efterfolge oftest forbundet med Federico Fellini. I dag er Cinecittà det eneste studie i verden med pre-produktions-, produktions og komplette post-produktionsfaciliteter indenfor samme område, hvilket tillader instruktorer og producere at ankomme med deres manuskript og forlade stedet igen med en færdig film.

                                     

8.6. Kultur og samfund Sport

Rom var vært for sommer-OL i 1960 og er en officiel kandidat til at være vært for OL i 2020. Den mest populære sport i Rom er, ligesom i resten af landet, fodbold. Finalen ved VM i 1990 blev spillet på Stadio Olimpico, som er hjemmebane for de lokale Serie A-klubber AS Roma og S.S. Lazio, hvis rivalisering er centrum for sportskulturen i Rom. Kendte fodboldspillere, der spiller for disse hold og samtidigt er fodt i byen, har en tendens til at blive specielt populære, som det er set med spillere såsom Francesco Totti og Daniele De Rossi i A.S. Roma samt Paolo Di Canio i Lazio.

Selvom det slet ikke er ligeså populært som fodbold, så er rugby ved at vinde storre indpas. Det italienske landshold i rugby har hjemmebane på Stadio Flaminio, hvor de har spillet i Seksnationersturneringen siden 2000, dog uden at have vundet den. Flere lokale rugbyhold holder til i Rom, eksempelvis Unione Rugby Capitolina, Rugby Roma og S.S. Lazio.

Hvert år i maj afholdes ATP Masters Series-tennisturneringen i Rom på grusbanerne ved Foro Italico. Cykling var uhyre populært i perioden efter 2. verdenskrig. Giro dItalia har to gange, i 1989 og 2000, haft sin sidste etape ved Rom. Hvert forår afholdes Rom Marathon, som anses for at være den sportsbegivenhed i Italien med storst tilslutning. Der dyrkes også mange andre sportsgrene i Rom, såsom basketball, håndbold, volleyball og vandpolo.

                                     

9.1. Transport Lufthavne

Ved Rom der tre lufthavne, hvoraf de to vigtigste er ejet af Aeroporti di Roma. Den interkontinentale Leonardo Da Vinci International Airport, der ligger sydvest for Rom, er Italiens vigtigste lufthavn. Denne er også kendt under navnet Fiumicino, som også er navnet på den kommune, den ligger i. Den ældre Rom-Ciampino Lufthavn kaldet Ciampino er en kombineret civil og militær lufthavn, der ligger tæt ved grænsen til kommunen Ciampino sydost for Rom.

En tredje lufthavn, Aeroporto dellUrbe, er en lille og mindre trafikeret lufthavn beliggende omkring 6 km nord for bymidten, og som hovedsageligt beskæftiger sig med helikopter- og privatflytrafik. En fjerde lufthavn i den ostlige del af byen, Centocelle Lufthavn, er nu lukket for flytrafik, og pladsen huser nu Comando di Squadra Aerea, som koordinerer luftvåbnets aktiviteter, samt Comando Operativo di Vertice Interforze, der koordinerer alle italienske militære aktiviteter. Store dele af lufthavnet er ved at blive omdannet til et offentligt parkområde.

                                     

9.2. Transport Jernbaner

Rom er midtpunkt for de italienske jernbaner.

Roms jernbanehistorie

  • 12. juni 1916: Rom-Fiuggi-jernbanen blev åbnet.
  • 28. april 1864: Rom-Monterotondo-jernbanen blev åbnet.
  • 14. juli 1856: Den forste jernbane blev åbnet i Rom, Rom-Frascati-jernbanen.
  • 28. oktober 1932: Rom-Civita Castellana-Viterbo-jerbanen blev åbnet.
  • 27. januar 1862: Rom-Ceprano-jernbanen blev åbnet.
  • 29. april 1894: Rom-Capranica-Viterbo-jernbanen blev åbnet.
  • 16. april 1859: Rom-Civitavecchia-jernbanen blev åbnet.

Stationer i byen

Roms hovedbanegård, Roma Termini, blev åbnet i 1863, og efterfolgende nedrevet og genopfort fuldstændigt mellem 1939 og 1951. Den ligger på Esquilinhojen og bliver drevet af Grandi Stazioni, mens den hovedsageligt bliver betjent af Trenitalia. Den er en af de storste banegårde i Europa og bliver besogt af 600.000 passagerer dagligt. Den har 29 jernbaneplatforme og fungerer også som indkobscenter og kunstgalleri.

Den andenstorste banegård i byen er Roma Tiburtina, som er ved at blive udbygget til at kunne håndtere hojhastighedstog. Af andre betydningsfulde stationer kan nævnes Roma Ostiense, Roma Trastevere, Roma Tuscolana, Roma San Pietro, Roma Nomentana og Roma Casilina.

                                     

9.3. Transport Bymæssig transport

I Rom drives et 3-linjes undergrundsbanesystem kaldet Metropolitana eller bare Rom Metro. Etableringen af den forste linje blev påbegyndt i 1930erne. Det var planlagt, at linjen hurtigt skulle forbinde hovedbanegården Termini med det nyligt planlagte E42-område i de sydlige forstæder, hvor Verdensudstillingen i 1942 skulle afholdes. Arrangementet fandt aldrig sted, og området blev senere delvist redesignet og omdobt til EUR i 1950erne, for at fungere som et moderne erhvervsdistrikt. Linjen blev endeligt åbnet i 1955 og er i dag del af B-linjen. A-linjen fra Ottaviano- til Anagnina- stationerne åbnedes i 1980 og blev senere forlænget i etaper 1999, 2000 til Battistini. I 1990erne blev der åbnet en forlængelse af B-linjen fra Termini til Rebibbia.

Dette undergrundsnetværk er generelt ret pålideligt på grund af dets relative korte linjer, selvom det dog kan blive overfyldt ved spidsbelastningstidspunkterne og ved særlige begivenheder. Siden 2005 har dets totale længde været 38 km. De to nuværende linjer krydser kun hinanden ved Roma Termini banegården.

En ny gren af B-linjen B1 er ved at blive etableret med en estimeret pris på 482.900.000 euro. Denne er planlagt at åbne i 2010. B1 vil forbindes med linje B ved Piazza Bologna og vil have 4 stationer over en distance på 3.9 km.

En tredje linje, linje C, er også ved at blive etableret med en estimeret pris på 3.000.000.000 euro og vil have 30 stationer over en distance på 25.5 km. Den vil delvist erstatte den eksisterende jernbanelinje Termini-Pantano. På C-linjen vil der kore fuldautomatiserede, forerlose tog. Den forste sektion er fastsat til at åbne i 2011 og de resterende sektioner i 2015, men arkæologiske fund forsinker ofte arbejdet. En fjerde linje, linje D, er i ojeblikket ved at blive planlagt, og den vil have 22 stationer over en distance på 20 km. Den forste strækning på D-linjen er tiltænkt at skulle åbnes i 2015, mens de resterende sektioner skal færdiggores inden 2035. Der er forslag om en femte linje, linje E, som skal erstatte Roma-Lido-jernbanen med en metrolinje i 2011.

Roms Metro er bare en del af et vidtgående transportsystem, som også er sammensat af et sporvognsnetværk, og toge der forbinder både byen og forstæderne samt en ekspreslinje til Fiumicino-lufthavnen. Hvor de statslige jernbaner overvejende yder sin service i yderområderne med mere end 20 stationer spredt rundt i byen, så korer Roma-Lido-, Roma-Pantano- og Roma-Nord- linjerne nærmest som var de metrolinjer. Et andet togsystem med syv linjer skaber forbindelse med Romområdets opland. En af disse forer til byens anden lufthavn, Ciampino.

Rom har også et omfattende bus- og letbanesystem. Det offentlige transportfirma ATAC s engelske hjemmeside gor det muligt at udregne en rute på tværs af busser, letbane og undergrundsbaner. Metrebus integrerede betalingssystem tillader billetindehavere og kortholdere at rejse med alle firmaets transportmidler indenfor gyldighedsperioden.

                                     

9.4. Transport Zone med begrænset motortrafik ZTL

Kroniske problemer med trafikpropper gennem 1970erne og 1980erne forte til et forbud mod uautoriseret trafik i den centrale del af byen på hverdage mellem kl. 6 og 18. Denne del af byen kaldes officielt Zona a Traffico Limitato ZTL op italiensk. Tung trafik i nattelivet i weekenden har inden for de seneste år fort til oprettelsen af andre ZTLer i Trastevere- og S. Lorenzo-distrikterne om natten, og der forsoges med en ny natlig ZTL i Roms bycentrum. Parkeringspladser langs gaderne er i store områder af byen omdannet til betalingspladser, mens nye nedgravede parkeringspladser har bredt sig i byen. Rom har 21 taxaer for hver 10.000 indbyggere, hvilket er langt under andre europæiske storbyer.

Til trods for alle tiltag forbliver Roms trafik et stadigt tilbagevendende problem.

                                     

10. Internationale relationer

Rom har én sosterby samt et antal venskabsbyer:

Sosterby:

  • Paris er Roms eneste sosterby

Venskabsbyer:

  • Achacachi, Bolivia
  • Montreal, Canada
  • Beograd, Serbien
  • Plovdiv, Bulgarien
  • Kijev, Ukraine
  • London, England
  • Kairo, Egypten
  • New York, USA
  • Algier, Algeriet
  • Sydney, Australien
  • Tongeren, Belgien
  • Beijing, Kina
  • Seoul, Sydkorea
  • Tokyo, Japan
  • Marbella, Spanien
  • Brasília, Brasilien
  • Cincinnati, USA
                                     

11. Kilder

  • Amanda Claridge, Rome – An Oxford Archaeological Guide, Oxford University Press, 1998. ISBN 0-19-288003-9.
  • Livius omkring år 26 f.v.t. Roms historie og dens grundlæggelse. Bog 1-5.
  • Norwich, John Julius 1975. Great Architecture of the World. Random House. ISBN 0-394-49887-9.
  • Hanne Sigismund Nielsen & Hans Erik Mathiesen, Rom – en antik storby, Sfinx, 1991. ISBN 87-89632-00-1.
                                     

12. Henvisninger

Officielle
  • Museer i Vatikanet engelsk
  • Officiel hjemmeside for byen Rom italiensk
  • Roms Museer – Officiel hjemmeside italiensk
  • APT Officiel turistinformation for byen Rom engelsk
Andre
  • Rome travel guides på Curlie som bygger videre på Open Directory Project engelsk
  • "Går turen til Rom", artikel af Steen Fastholm
  • ItalyGuides.it Interaktiv Google Map, 360° panoramaer og billeder af Rom engelsk
  • All about Rome, turistinformation Rom engelsk
  • WikiSatellite-billede af Rom hos WikiMapia
  • Bymodeller af det gamle Rom

LA-ikon

                                     
  • For alternative betydninger, se Rom flertydig Se også artikler, som begynder med Rom Rom er et akronym for read only memory på dansk: Hukommelse
  • Cd - rom er et optisk medie til data. Cd er en forkortelse for det engelske: Compactdisk og rom er et akronym for read - only - memory En standard cd - rom er
  • Rom latin: Roma var en af de storste og vigtigste byer i Antikken. Den var hovedstad for en række storre og storre statsdannelser: det romerske kongedomme
  • Niels Christian Rom 4. august 1839 i Brondbyoster 26. april 1919 på Frederiksberg var en dansk lærer, husflidsmand, forlægger, bogtrykker, justitsråd
  • Dr. Ethan Rom er en fiktiv person i den amerikanske tv - serie Lost, spillet af William Mapother. Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten Ethan var
  • Asterix indta r Rom Les douze travaux d Astérix er den tredje tegnefilm med Asterix og lanceret af Idefix Studios i 1976. I modsætning til de ovrige
  • Provinsen Rom italiensk: Provincia di Roma er en italiensk provins som omtrent dækker metropolområdet i Lazio - regionen. Provinsen har et areal på 5
  • Rom Sogn var et sogn i Lemvig Provsti Viborg Stift Sognet lå i Lemvig Kommune indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred Ringkobing
  • desertor Rom på Internet Movie Database engelsk Rom på Filmdatabasen Rom på Scope Rom i Svensk Filmdatabas svensk Rom på AlloCiné fransk Rom på MovieMeter
  • alternative betydninger, se Rom flertydig Se også artikler, som begynder med Rom Rom er en alkoholisk drikkevare. Rom fremstilles af saft eller melasse
  • Rom skiftelinjen var en tysk forsvarslinje under 2. verdenskrig i Italien lige bag ved Caesar C linjen og gik nord for Rom mod det Tyrrhenske hav. Den
  • Roms biskop eller biskop af Rom er pavens gejstlige titel, og det er i denne egenskab han ifolge katolicismen er overhoved for kristendommen. Den forste