Back

ⓘ Kobenhavns geografi er de naturlige og menneskeskabte karakteristika dækket af fagområdet beskrivende geografi i det område, som udgor byområdet Kobenhavn, som ..




Kobenhavns geografi
                                     

ⓘ Kobenhavns geografi

Kobenhavns geografi er de naturlige og menneskeskabte karakteristika dækket af fagområdet beskrivende geografi i det område, som udgor byområdet Kobenhavn, som defineret ud fra FNs retningslinjer.

Kobenhavn ligger på det nordostlige Sjælland med en del af byen på oen Amager og en række kunstige og naturlige oer og holme derimellem. Det meste af det centrale område er tæt bebygget, men med spredte områder med parker og soer. Det lille centrum omkranses af vand mod både ost og vest. Mod vest finder man Soerne og Damhussoen og mod ost der kanaler og havnelob mellem oerne og centrum. På ydersiden af vandet er brokvartererne Osterbro, Norrebro, Vesterbro og Amagerbro. Disse kvarterer er hovedsagelig bygget under industrialiseringen i starten af 1900-tallet som arbejderboliger. Udenfor brokvartererne ligger forstæderne. Mange af forstæderne var oprindeligt selvstændige byer, der over tid er vokset sammen med Kobenhavn.

Kobenhavns udvikling var i mange år begrænset af voldene. Med deres fald i 1850erne og den samtidige industrielle revolution skete en voldsom stigning i indbyggertallet, der i lobet af 100 år voksede fra ca. 100.000 til omkring en million. I dag ligger indbyggertallet på lidt mere end 1.3 mio 2018. for byen Kobenhavn. Metropolregionen Oresundsregionen, hvor Kobenhavn er hovedby, har ca. 3.7 mio. indbyggere.

Indbyggerne i Kobenhavn er beskæftiget i en lang række erhverv, men hovedbeskæftigelsen er på vidensarbejdspladser. Kobenhavn er hjemsted for mange statslige arbejdspladser og mange virksomheder har deres hovedkvarter i byen.

Der er meget få naturressourcer i Kobenhavnsområdet, men der udnyttes dog lidt vindressourcer og der har tidligere været udgravning af ler og udnyttelse af vandkraft. Den tætte bebyggelse gennem mange år har gjort at det meste af området er klassificeret som lettere forurenet.

                                     

1. Afgrænsning og definition

I daglig tale bruges navnet "Kobenhavn" både om Kobenhavns Kommune og om byen som helhed, der også omfatter hele eller dele af 17 andre kommuner. Nærværende artikel omfatter byen som helhed. Alle samlede byområder i Danmark defineres af Geodatastyrelsen den tidligere Kort & Matrikelstyrelse, en del af Miljoministeriet men præsenteres dog primært via Danmarks Statistik DST. DSTs opgave inkluderer at tælle antallet af indbyggere inden for hver byområde, men de geografiske grænser for disse afgores af Geodatastyrelsen alene. Definitionsbegrundelserne stammer fra FNs retningslinjer, og KMS bruger den såkaldte polygonmetode. For at blive betragtet som samlet byområde må der ikke være mere end 200 meter mellem husene parker og lignende ikke medregnet.

Selv om byområdet er klart afgrænset fra myndighedernes side, anvender de forskellige betegnelser for det. Geodatastyrelsen anvender Kobenhavn, mens Danmarks Statistik benytter Hovedstadsområdet, og på vejskiltene langs indfaldsvejene har Vejdirektoratet valgt Storkobenhavn. Kobenhavn er imidlertid den eneste af de tre betegnelser, der er autoriseret af Stednavneudvalget. Det er dog i alle tilfælde det samme område, der menes.

                                     

2. Beliggenhed og undergrund

Geologisk set hviler Kobenhavn ligesom det meste af Danmark på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten. Visse steder i området der blot ti meter ned til kalklaget, det såkaldte kobenhavnerkalk, der under bygningen af metroen voldte betydelige problemer.

Det vestlige Kobenhavn strækker sig forholdsvist fladt længere ind på Sjælland, mens man mod både nord og syd kan opleve mere kuperet terræn. I det nordvestlige Kobenhavn rejser sig f.eks. omkring Soborg og Hoje Gladsaxe en storre bakkekæde med hojder op til 50 meter over havet. Disse bakkede landskaber i det nordlige Kobenhavn gennemskæres af en del soer og Molleåen. I Rude Skov ligger det hojeste punkt i det storre kobenhavnsområde med 91 meter over havet. Pga. hojden i Gladsaxe-området har man her placeret Gladsaxesenderen og Kobenhavns vandforsyning. I den sydvestlige del af Kobenhavn hæver en kalkforskydning sig ved Carlsberg-forkastningen. De mere centrale dele af Kobenhavn består for det meste af fladere landskab, afvekslingsvis ses Valby Bakke og Bronshoj med mindre hvælvede bakker. To dalsystemer folger fra nordost til sydvest disse små bakkekæder. I den ene dal finder man soerne Sortedamssoen, Peblingesoen og Skt. Jorgens so, i den anden finder man Damhussoen. Disse mindre dale gennemskæres af åerne Harrestrup Å og Ladegårdsåen, den sidste lober under Åboulevarden og er lukket helt inde i ror. Amager og det meste af den gamle indre by er fladt kystnært land. En del af den indre by, herunder Christianshavn og Islands Brygge, ligger i dag på områder, der for 500 år siden var havbund.

                                     

3. Infrastruktur

I 1947 blev den forste Fingerplan udarbejdet. Selvom den aldrig blev vedtaget i et officielt forum, har den haft stor betydning for Kobenhavn. Ideen med fingerplanen var at trafik og bygninger skulle bygges langs fem fingre ud fra centrum med gronne områder mellem fingrene. Indfaldsvejene og sportrafikken fra centrum foregår således i dag ud af de fem fingre samt i en nyere finger over Amager og Oresund til Sverige. Denne finger skaber også forbindelse til Kobenhavns Lufthavn. For sportrafikkens vedkommende der et enkelt spor der fungerer som ringbane, mens vejtrafikken har adskillige ringforbindelser på tværs.

Fingerplanen bruges stadig som overordnet styringsværktoj og den blev i 2007 og 2012 opdateret med nye afsnit om bl.a. klimatilpasning og byomdannelse. I planerne fremgår ligeledes hvilke arealer, der er afsat til transportkorridorer, som fx en mulig ring 5, som bane eller vej.

Detailstyringen af infrastruktur varetages af de enkelte kommuner. Nogle kommuner bruger fingerplanen som udgangspunkt for deres egen planlægning.



                                     

3.1. Infrastruktur Gang

I centrum af Kobenhavn foregår meget transport i gang, og op imod 80 procent af den samlede færdsel i bymidten foregår til fods. Langt de fleste kobenhavnske veje har fortove langs vejsiderne. I store træk er det kun motorvejene, der ikke har fortove. Dette gor, at det er muligt relativt sikkert at bevæge sig rundt til fods. Der er ligeledes installeret mange fodgængerfelter, hvoraf de fleste findes ved lyskryds.

Kobenhavn har en del gågader, hvor det ikke er tilladt at kore bil, hvoraf den mest kendte er Stroget. Ligeledes findes der en del gader omkring stroget, der også har gågadestatus.

Uden for centrum er gang mindre brugt og faciliteterne til gang er mindre udbyggede.

                                     

3.2. Infrastruktur Cyklisme

Et kendetegn ved Kobenhavn er de mange cykelstier, der ofte gor cyklen til et mere hensigtsmæssigt transportmiddel. For at understotte udviklingen med at mange bruger cyklen er komunerne i Kobenhavn gået sammen om et projekt med Cykelsuperstier. Cykelsuperstierne er målrettet cykling og giver fx gronne bolger, bredere cykelstier og cykelpumper ved udvalgte vejkanter. Uafhængigt af dette har Kobenhavns Kommune en strategi om at gore Kobenhavn til verdens bedste cykelby. Dette lidt brede mål skal bl.a. opnås ved at 50 % af kobenhavnerne skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse i 2015. For at hjælpe på vej mod det er Norrebrogade blevet delvist lukket for biler. I 2008 var man nået op på at 37 % af indbyggerne cyklede til arbejde eller uddannelse hver dag.

Internationalt har man også lagt mærke til Kobenhavn som en by for cyklister og byen blev i 2008 kåret til den mest cykelvenlige by af det amerikanske onlinesite Treehugger.com.

                                     

3.3. Infrastruktur Bilisme og parkering

Den indre by er trafikalt præget af middelalderbyens vejplanlægning, hvorfor bil- og buskorsel er svært. Vitalt for biltrafikken er systemet af ringveje i Kobenhavn. Som omkransning af brokvartererne lober Ring 2 og længere ude Motorring 3 motorvej, Ring 3, Ring 4 motorvej og den påbegyndte Ring 5.

Uden for soerne og på Amager er det stadig de gamle landeveje, der er de vigtigste. Herunder horer Vesterbrogade, Norrebrogade, Osterbrogade og Amagerbrogade. De storre indfaldsveje er Lyngbymotorvejen, Hillerodmotorvejen, Frederikssundmotorvejen, Holbækmotorvejen og Koge Bugt Motorvejen. Indfaldsvejene bruges i stor stil af pendlere til at komme til og fra arbejde.

De fleste steder i Kobenhavn der gratis parkering. Dette gælder dog ikke for de indre bydele, hvor man som udgangspunkt skal betale for parkering. Uden for betalingsområder der ligeledes områder, hvor der er tidsbegrænsning på parkering. Beboere i Kobenhavns Kommune kan kobe en beboerparkeringslicens, der gælder for det nærmeste område.



                                     

3.4. Infrastruktur Kollektiv transport

Den gamle betegnelse for "Hovedstadsområdet" virker stadig som et zoneindelt lokaltrafikområde med fælles billetsystem og betjenes af en kombination af busser, metro, S-tog og regionaltog samt i periferien af området lokalbaner. S-togene bruges på korte strækninger i den indre by, men fungerer også som tilbringere fra forstæderne og til transport i og mellem disse. Den samlede offentlige transport i hovedstandsområdet er blevet anslået til 3.5 mia. personkilometer i 2006, hvoraf 33 % med S-tog, 33 % med regional- og fjerntog samt 25 % med bus.

I modsætning til en række andre storbyer er de forskellige trafikarter trods fælles takstsystem underlagt hver deres selskab. Busserne horer under Movia, metro under Metroselskabet, S-tog, regionaltog og fjerntog under DSB og lokalbaner under Hovedstadens Lokalbaner.

                                     

3.5. Infrastruktur Lufthavne

Kobenhavns Lufthavn i Kastrup er Skandinaviens storste med cirka 21 millioner passagerer om året. Den betjener ud over indbyggerne på Sjælland også indbyggere i Skåne og det ovrige Sydsverige, der med tog over Oresundsbroen let kan komme direkte til lufthavnen. Kastrup har en indenrigs- og to udenrigsterminaler. I 2010 færdigjordes byggeriet af en ny lavpristerminal "CPH GO". Kastrup Lufthavn er forbundet med resten af Kobenhavn med bus, tog og metro.

Omkring Kobenhavn findes ligeledes Roskilde Lufthavn, som primært fungerer som lufthavn for taxifly, privatfly og skoleflyvning, og Gronholt Flyveplads, som er en privat flyveplads med meget begrænset trafik.

                                     

3.6. Infrastruktur Havne

Kobenhavns Havn har været vigtig for byen siden dens grundlæggelse. Havnen er lobende blevet udbygget og dækker i dag et stort areal mellem Svanemollebugten og Sjællandsbroen. De sidste årtier er de centrale og sydlige dele af havnen dog blevet omdannet til bolig- og erhvervsformål. Havneaktiviteter foregår derfor fortrinsvis i Nordhavnen, Langelinie og ved Provestenen.

Selskabet bag havnen er i dag fusioneret med Malmö Havn og driver de to havne under navnet Copenhagen Malmö Port.

Fra Kobenhavn der færgeforbindelse til Oslo Norge og Swinoujscie Polen.

Kobenhavn Havn anlobes af 250-300 krydstogtskibe hvert år, og havnen en af de storste anlobshavne for disse i Nordeuropa. Havnen og byen er ligeledes flere gange kåret som den bedste anlobshavn for krydstogtskibe i Europa og verden. Krydstogtskibene ligger an ved Langelinie hvor der også er anlagt en række butikker, der henvender sig til krydstogtsgæsterne.

Der er lystbådehavne ved Svanemollehavnen, Provestenen og flere andre steder. Lystbådehavnen ved Svanemollehavnen er Danmarks storste med plads til ca. 1.100 både.

                                     

3.7. Infrastruktur Det centrale Kobenhavn

Det centrale Kobenhavn er de dele af byen som er præget af tæt, 3-6 etagers byggeri. Regnet fra nord afgrænses dette område omtrent af S-togssporene fra Svanemollen Station til Norrebro Station og herfra af Ndr og Sdr. Fasanvej til Valby Station og herfra til Sjællandsbroen. På Amagersiden afgrænses det centrale Kobenhavn fra det ovrige Amager omtrent af en linje fra vejen Islands Brygges sydlige endepunkt til Amager Hospital og herfra op til Kofoeds Skole.

I midten af det centrale Kobenhavn ligger Middelalderbyen, som er den allerældste del af Kobenhavn fra for udvidelsen af byen under Christian 4. Området afgrænses af Vester Voldgade, Norre Voldgade, Gothersgade og havnen. Dette område udgjorde byen Kobenhavn indtil udvidelsen med Christianshavn i 1620erne og Nyboder i 1640erne. Denne afgrænsning er bl.a. blevet brugt i forbindelse med Bilfrie dage i 2003 og 2004. I området ligger bl.a. Stroget, Kobenhavns Universitet, Vor Frue Kirke og Rundetårn.

Den Indre By ligger inden for de nu slojfede volde, og området afgrænses af Vester Voldgade, Norre Voldgade, Oster Voldgade, Kastellet og Stadsgraven og inkluderer således Christianshavn. Dette område udgjorde byen Kobenhavn fra 1640erne til voldenes fald i 1850erne. Denne del af byen er kendetegnet ved at indeholde de fleste af en hovedstads funktioner samt de fleste af Kobenhavns hovedattraktioner.

Resten af det centrale Kobenhavn består af områderne, som blev bebygget umiddelbart efter voldenes nedlægning fra 1857, hvor brokvartererne Osterbro, Norrebro, Vesterbro og efter 1905 også Amagerbro og Islands Brygge blev dannet. Den indre del af Frederiksberg henregnes ligeledes til det centrale Kobenhavn. Den tætte bebyggelse gennem mange år har gjort at det meste af området, som de fleste andre ældre byområder i Danmark, er klassificeret som lettere forurenet.

Efterhånden som Kobenhavn voksede opslugte byen diverse omkringliggende mindre byer og byområder, som Frederiksberg og Valby. Disse er nu en naturlig del af Kobenhavn. Fra syd ligger bl.a. Valby, Vanlose, Bronshoj og Hellerup på grænsen mellem de centrale dele og forstæderne. Som i de centrale dele har disse områder en del etagebyggeri fra mellem 1920erne til 1960erne, især omkring stationerne og de store veje, men det meget af områderne er præget af villakvarterer fra den samme periode. De fleste af områderne har formået at bevare en selvstændig profil og i bl.a. Valby der et stort handelsområde omkring stationen og Valby Langgade.



                                     

3.8. Infrastruktur Forstæderne

Kobenhavns forstæder er de byer og byområder som i nyere tid er vokset sammen med Kobenhavn. Dette drejer sig bl.a. om Hvidovre, Glostrup, Rodovre, Herlev, Gladsaxe og Lyngby. Disse områder har næsten alle en selvstændig profil og et naturligt centrum. Områderne er i endnu hojere grad villakvarterer end områderne lige uden for brokvartererne, men der er også en del etagebyggeri fra 1960erne, fx Hojhusene i Rodovre og Hoje Gladsaxe.

Langs Koge Bugt ligger en række byområder som er vokset op sammen med s-togsbanen. Ved stationerne der i hoj grad bygget etagebyggeri, som i nogle tilfælde har fået ghettopræg, som i Brondby Strand og Ishoj. Lidt længere fra stationerne ligger store områder med parcelhusbyggeri.

De kobenhavnske forstæder Kastrup og Tårnby på Amager er præget af Kobenhavns Lufthavn. Der har været stor fokus på vækst i området siden starten af 1990erne, hvor konceptet for Orestaden blev fremlagt. Dette indebar bygningen af Metroen, som siden åbningen i 2002 har haft stor betydning for området. Flere store anlæg præger Orestad herunder DR Byen, Kobenhavns Universitet Amager, Bella Center og Fields.

                                     

3.9. Infrastruktur Forsyning og bortskaffelse

Kobenhavns har stabile leverancer af vand, el, telefoni og andre leverancer, som sikrer at byen kan fungere. Vand bliver leveret af lokale vandværker som pumper grundvand op fra undergrunden. Grundet den store koncentration af mennesker har man de senere år dog talt om, at der kan opstå udfordringer med at sikre lokalt produceret grundvand. Der er derfor blevet eksperimenteret med at blande overfladevand i det almindelige grundvand. Det er Kobenhavns Energi, der står for levering af drikkevand til det meste af Kobenhavn. El, telefoni mv. leveres som udgangspunkt af store leverandorer som DONG og TDC, men der er også mindre selskaber, der bidrager.

Kobenhavn har de senere årtier skabt gode muligheder for at affaldsprodukter fra produktion og husholdninger kan skaffes af vejen med etablering af forbrændingsanlæg og rensningsanlæg. Det mere specialiserede og farlige affald håndteres som i de andre danske kommuner af Nordgroup.

Varme i Kobenhavn leveres i hoj grad af fjernvarme eller naturgas. I Kobenhavns Kommune leveres dette af Kobenhavns Energi via net af fjernvarmeror, som dækker omkring 85 % af det opvarmede areal. De ovrige kommuner er også godt med, med enten fjernvarme eller naturgas og der er udbredt fjernvarme eller naturgas i bl.a. Hvidovre og Gentofte kommuner.

I store dele af byen er det muligt, at få gas via byens distributionsnet. Denne bygas bruges i områder med fjernvarme primært til bl.a. madlavning, men i områder uden fjernvarme også til opvarmning af boliger og vand. Det er også Kobenhavns Energi, der står for distributionen af gas i det meste af byen, ligesom de tager sig af kloaknettet.

Selskabet R98 stod for renovationen i Kobenhavns og Frederiksberg Kommune, men fra marts 2010 er dette blevet overtaget af private vognmænd.

                                     

3.10. Infrastruktur Hospitaler og ambulancetjeneste

Det storste hospital i Kobenhavn – og Danmark – er Rigshospitalet, som ligger på Osterbro ved Fælledparken. Hospitalet er i stand til at behandle stort set alle typer patienter og har ofte den storste ekspertise inden for et givet fagområde. Hvidovre Hospital er også et af de storste hospitaler og har bl.a. den storste fodselsafdeling. Bispebjerg Hospital og Herlev Hospital er blandt de andre store offentlige hospitaler i Kobenhavn. Udover de offentlige hospitaler der ligeledes en række privathospitaler, som typisk henvender sig til bestemte patientgrupper bl.a. Herlev Privathospital og Kobenhavns Privathospital.

Ansvaret for ambulancetjenesten i Kobenhavn ligger hos Region Hovedstaden, som har udliciteret opgaven til primært Falck. Kobenhavns Brandvæsen dækker Kobenhavns centrum og den nordlige del af Kobenhavns Kommune, mens Frederiksberg Brandvæsen varetager korslen på Frederiksberg og i Vanlose.

                                     

3.11. Infrastruktur Politi og redningsberedskab

For Kobenhavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragor kommuner varetages politiopgaverne af Kobenhavns Politi. De har hovedsæde på Politigården tæt ved Hovedbanegården. Politiopgaverne i de ovrige kommuner varetages for de vestlige forstæder af Kobenhavns Vestegns Politi med hovedsæde i Albertslund og for de nordlige forstæder af Nordsjællands Politi med hovedsæde i Helsingor.

Redningsberedskabet er et kommunalt ansvarsområde, men opgaven kan sendes i udbud, og derfor udforer en privat entreprenor mange steder opgaven. De forskellige kommuner, der udgor Kobenhavn har valgt forskellige losninger. Inde i byen Kobenhavns og Frederiksberg kommuner, på Amager, samt mod vest har man kommunalt ejede brandvæsener, mens Falck varetager opgaven i de ovrige kommuner rundt om Kobenhavn.

                                     

4. Demografi

I Kobenhavn var der pr. 1. januar 2018 1.3 mio. indbyggere, hvilket udgjorde 22.5% af den samlede danske befolkning. Kobenhavns Kommunes godt 600.000 indbyggere udgor under halvdelen af det samlede Kobenhavns indbyggertal. De storste af de ovrige kommuner er Frederiksberg og Gentofte med hhv. 100.000 indbyggere og 72.000 indbyggere, mens den mindste er Vallensbæk med 14.000. Arealmæssigt er de storste kommuner Kobenhavn og Lyngby-Taarbæk på hhv. 74 og 39 km² mens de mindste er Frederiksberg og Vallensbæk på hhv. 8 og 9 km². Frederiksberg Kommune har den storste befolkningstæthed i både Kobenhavn og Danmark.

Betegnelserne Storkobenhavn og senere Hovedstadsområdet i dag betegnelsen for det bymæssigt sammenhængende område omkring Kobenhavn, skabt for 2. verdenskrig af de store forstadsudvidelser, begyndte man forst at anvende i efterkrigstiden. I disse betegnelser horer udover Kobenhavns Kommune også store omegnskommuner som Gladsaxe, Gentofte, Hvidovre og Tårnby. For den nuværende afgrænsning af byen Kobenhavn fra 1999 blev antallet af indbyggere i Hovedstadsområdet opgjort til 1.4 millioner. Der tales endvidere om Region Hovedstaden, der indbefatter dele af Nordostsjælland og Bornholm, men ikke Roskilde- og Koge-området. Regionen havde 1.65 millioner indbyggere, og må som begreb ikke forveksles med Hovedstadsregionen.

Med bygningen af Oresundsforbindelsen i 2000 blev Kobenhavn centrum for en ny by-region, nemlig metropolregionen kaldet Oresundsregionen. Området umiddelbart omkring Oresund, det vestlige Skåne med Malmo og Helsingborg og det ostlige Sjælland har i alt cirka 2.8 millioner indbyggere, mens den samlede Oresundsregion, hvortil hele Sjælland, Lolland-Falster samt hele Skåne henregnes, har omkring 3.7 millioner indbyggere.

                                     

4.1. Demografi Religion

I Kobenhavn er den evangelisk-lutherske kristendom ligesom i resten af Danmark dominerende. Andelen af folkekirkemedlemmer er dog markant mindre i Kobenhavns Stift end i resten af landet med 63.2 % 2011. Kobenhavns Stift omfatter dog også bl.a. Bornholm og inkluderer ikke Kobenhavns forstæder, som i stedet horer under Helsingor Stift, hvor andelen af folkekirkemedlemmer er 75 %. Udover evangelisk-luthersk kristendom der også en mindre katolsk menighed med Sankt Ansgar Kirke som domkirke.

De storste religioner ud over kristendom er Islam med ca. 60.000 og jodedom, hvor der bor ca. 6.000 joder i Danmark, hvoraf den storste del i Kobenhavnsområdet. Islam har flere moskeer rundt omkring i byen, og der arbejdes på at etablere en stormoske flere steder i byen, bl.a. på Moskegrunden på den nordlige del af Amager og i nordvestkvarteret. Jodedommen har en synagoge i Krystalgade og en mindre synagoge i Ole Suhrs gade.

Udover ovenstående religioner der også mindre menigheder af buddhisme, hinduisme der har et tempel i Skovlunde og andre religiose grupper, som Forn Sidr Solbjerg Blotlaug.

                                     

5. Okonomi

Hovedstadsområdet er som landets storste byområde med omkring 20 % af landets indbyggere et naturligt okonomisk kraftcenter for landet, men også for det sydlige Sverige spiller byområdet en vigtig okonomisk rolle. Med en placering som nr. 3 i 2011 over verdens rigeste byer havde Kobenhavns indbyggere en af verdens hojeste gennemsnitsindkomster, hvilket også er langt over gennemsnittet for resten af landet Samtidig er Kobenhavn dog også en af de dyreste byer at bo i.

Tidligere var Kobenhavn præget af en række store industrielle virksomheder som Burmeister & Wain, Dansk Sojakagefabrik og andre virksomheder placeret nær havnen. Kobenhavn var ligeledes udgangspunkt for C.F. Tietgens omfattende netværk af virksomheder. Udover de store virksomheder lå en lang række små og store virksomheder spredt over hele byen. Fra anden verdenskrigs afslutning er den tunge industri flyttet uden for byen eller helt ud af landet, og Kobenhavn er i hojere grad blevet en vidensby. I dag der stort set ingen industri ved havnen og de små industrivirksomheder spredt over hele byen er også væk. I stedet er industrivirksomhederne i hoj grad erstattet af vidensarbejdspladser i centrum og både videns- og industriarbejdspladser på fx Avedore holme og Ballerup og Gladsaxe industrikvarter.

Flere af de storste danske virksomheder har i dag hovedsæder i byområdet; specielt virksomheder inden for den farmaceutiske industri og skibsfart er vigtige for områdets okonomi. Ligeledes præger flere store finansielle koncerner sammen med Nationalbanken det centrale Kobenhavn herunder Danske Bank, Nordea Bank Danmark og Nykredit. Carlsberg, ISS og Skandinavisk Tobakskompagni er andre store selskaber, der har hovedsæde i Kobenhavnsområdet.

Politisk set er det meste af centraladministrationen placeret i Kobenhavn, hvor de fleste ministerier har kontorer på eller i området omkring Slotsholmen. Ligeledes er de fleste styrelser placeret i Kobenhavnsområdet, hvilket alt i alt giver en lang række videnstunge job.

Kobenhavnsområdet er derudover hjemsted for en håndfuld stærke forretningsklynger inden for områderne biotek, cleantech, IT og shipping. Klyngerne inden for biotech og cleantech har mange overlap, inden for f.eks. biomasseproduktion. Begge klynger stottes af klyngeorganisationer til vækst og fremme af industrierne. Inden for biotech er klyngeorganisationen Medicon Valley og inden for cleantech/miljoteknologi er det den nystiftede Copenhagen Cleantech Cluster. Klynger har fået et storre fokus fra regionalpolitisk side, da klynger som cleantech-klyngen dækker over mere end 350 virksomheder og ca. 30.000 arbejdspladser.

                                     

5.1. Okonomi Naturressourcer

Der er ikke ret mange naturressourcer i det område Kobenhavn dækker og de få naturressourcer der er giver i dag kun et begrænset bidrag til Kobenhavns okonomi.

En af de naturressourcer der udnyttes er udvinding af grundvand til drikkevand. Ligeledes foregår der begrænset udvinding af varmt vand fra undergrunden til energi. På Middelgrunden i vandet ost for Kobenhavn og på Avedore Holme mod syd står en række vindmoller, som udnytter vindenergien og der planlægges yderligere bygning af vindmoller forskellige steder i Kobenhavns kommune.

I middelalderen var sildefiskeriet altafgorende for Kobenhavns okomoni, mens fiskeriet i dag kun er en fritidsbeskæftigelse. Tidligere har der også været etableret vandmoller, fx langs Molleåen i Lyngby, der udnyttede energien i strommende vand. Vandets fald er dog ikke stort nok i Kobenhavnsområdet til at det i dag kan svare sig at udnytte dette industrielt og de resterende vandmoller bruges nu til museumsformål. Der har også tidligere været udvinding af ler til tegl-produktion. Teglværksholmen i Kobenhavns Sydhavn er fx opkaldt efter denne produktion.

                                     

6. Klima

Kobenhavn ligger i en klimazone præget af golfstrommens indflydelse. Golfstrommen bringer varme med sig og gor, at Kobenhavn er ca. 5 grader varmere end byens breddegrad ellers dikterer. Samtidig ligger byen også i et område, hvor atlantiske lavtryk typisk passerer forbi. Dette gor, at vejret i alle fire årstider er relativt ustabilt med skiftende perioder med regn og sol.

Nedbor er moderat året igennem med et lille toppunkt fra juni til august. Sne falder primært fra jul til tidligt i marts, men det bliver sjældent liggende længe. Regn i januar og februar er ligeså almindeligt som sne og gennemsnitstemperaturen for disse to vintermåneder ligger lige omkring frysepunktet.

Om vinteren afhænger vejret af, hvilken rute de atlantiske lavtryk tager. Med et stabilt hojtryk omkring alperne vil lavtrykkene fra sydvest ofte nå til det sydlige Skandinavien og nordlige Tyskland. I et sådant tilfælde vil temperaturen i Kobenhavn ofte være over frysepunktet både dag og nat. Dette er den mest almindelige situation. Hvis et hojtryk har etableret sig i selve Danmark eller mod nordost i Finland eller Rusland, vil de milde atlantiske vinde fra sydvest være blokeret. Med dette folger, at nordlige eller nordostlige vinde vil bringe kold polarluft til Kobenhavn, hvilket kan få temperaturen til at falde under frysepunktet. Temperaturen falder dog sjældent til under 5 minusgrader om dagen og 12 minusgrader om natten.

Foråret kan sammenlignes med det kontinentale Europa, men forsinket omkring en uge grundet det kolde omgivende havvand. På samme måde isolerer vandet om efteråret, så klimaet i Kobenhavn er mildere i lidt længere tid end ellers. I perioden fra midten af oktober til februar kan en eller to storme eller endda orkaner optræde. Storme om sommeren er sjældne.

Sommeren er som de andre årstider en blanding af sydvestlige milde, blæsende og regnbringende lavtrykssystemer og perioder med stabile hojtryk, der bringer solrigt og relativt varmt vejr med sig. Forekomsten af kraftige lavtryk, der f.eks. kan forårsage storm forefindes relativt sjældent. I perioden omkring juli falder der gennemsnitligt mest nedbor, op til 57 mm.

                                     

7. Natur og dyreliv

Naturen i Kobenhavn er naturligvis kraftigt præget af den omfattende urbanisering. På trods af dette der også store naturområder, som Valbyparken, Havnebassinet og Utterslev mose, hvor der vokser mange forskellige planter og lever mange dyrearter. Dyre- og plantelivet er selvfolgelig koncentreret omkring naturområderne. Kobenhavns kommune arbejder i disse år med at der skal plantes 100.000 nye træer i kommunen og med etableringen af såkaldte lommeparker. Mange af soerne og parkerne er fredede.

                                     

7.1. Natur og dyreliv Gronne områder

Nogle af de storste gronne naturområder i Kobenhavn er Dyrehaven 1.100 ha, Amager Fælled 223 ha, Brondbyskoven 80 Ha, Valbyparken 64.2 ha, Frederiksberg Have/Sondermarken 64 ha, Fælledparken 58 ha og, Damhusengen 41 ha, Kongens Have/Ostre Anlæg/Botanisk have ca. 40 Ha, Klovermarken 40 ha og Gyngemosen ca. 30 ha. Derudover kommer en lang række mindre parker, villahaver mm., som både kan være private og offentlige.

Fælledparken, Valbyparken og Sondermarken skifter mellem åbne plejede græsområder og mindre områder med træer og en enkelt so. I begge områder vokser der næsten udelukkende træer, der er naturligt forekommende i Danmark, som bog, eg, el og ahorn. Dyrelivet i disse områder er primært mindre dyr som egern og fugle som solsort. Utterslev Mose/Gyngemosen har et rigt varieret fugleliv. Dyrehaven og Amager Fælled er mere vildtvoksende, hvor den store forskel mellem dem er at Dyrehaven primært er opvokset lovskov mens Amager Fælled er mere præget af buske og småtræer.

                                     

7.2. Natur og dyreliv Blå områder

Nogle af de storste blå naturområder i Kobenhavn er havnebassinet, Utterslev Mose 192 ha, Soerne ca. 50 ha, Damhus So 46 ha, Gentofte So 36 ha og Stadsgraven 31 ha. De fleste af disse blå områder hænger sammen i det samme vandsystem med åer eller ror. Den primære vandkilde til systemet er Harrestrup Å mod nordvest hvorfra vandet ledes gennem hhv. Utterslev Mose/Emdrup So og Damhussoen og fra begge steder videre gennem de indre soer og derfra ud i havnen. De enkelte soers sundhedstilstand påvirkes derfor meget af hvad der sker hojere oppe i systemet. Som et eksempel på sammenhængen kan nævnes at det ikke var muligt at forbedre sundhedstilstanden for de indre soer for der blev bygget et renseanlæg ved Emdrup So i 1999.

Blandt de vigtigst blå områder er Gentofte So som rummer mange truede naturtyper og er en af de reneste storre soer i Danmark. I området omkring soen vokser bl.a. 8 forskellige arter af orkideer.

                                     

8. Miljo og forurening

Kobenhavn er anerkendt som en af de mest miljovenlige byer i verden. Meget af byens miljosucces kan tilskrives en stærk kommunalpolitik kombineret med en fornuftig national politik. I 1971 etablerede Danmark et miljoministerium og var det forste land i verden til at implementere en miljolov i 1973. I 2006 modtog Kobenhavns Kommune European Environmental Management Award. Prisen blev givet for en langvarig indsats inden for helhedsorienteret miljoplanlægning. Det er et mål for Kobenhavns kommune at reducere sin CO2 udledning med 20 % for slutningen af 2015. I 2001 blev der bygget en stor offshore vindmollefarm lige uden for den kobenhavnske kyst på Middelgrunden. Den producerer omkring 4 % af byens energi. Der findes ligeledes vindmoller ved Avedore Holme, der producerer omkring 1 % af byens energi, og der er forslag fremme om at placere flere moller ved Nordhavnen, Provestenen, Lynetten og Kalvebod Syd.

Kobenhavn blev i 2009 kåret som Europas gronneste by foran Stockholm, Oslo, Wien og Amsterdam i det britiske magasin The Economist.

                                     

8.1. Miljo og forurening Vand

Efter en stor indsats for at forbedre vandkvaliteten i havnen bl.a. med etablering af rensningsanlæg og overlobsbassiner, kan man nu svomme i havnen, og der bliver hvert år arrangeret en svommekonkurrence i kanalen omkring Christiansborg. Ligeledes der etableret flere havnebade i den indre havn. Udover en forbedring af vandkvaliteten i havnen der ligeledes arbejdet på at forbedre vandkvaliteten i byens soer. Gentofte So er en af de reneste soer i regionen, og der kan bl.a. findes sjældne orkideer i vådområdet. Fureso var indtil starten af 1900-tallet en af de klareste soer i Nordeuropa, men stor kvælstof- og fosforudledning fra 1900-1975 odelagde dette. Fra 1975 der foretaget en række tiltag for at hojne vandkvaliteten i soen, som etablering af et gront rensningsanlæg og et EU-finansieret restaureringsprojekt fra 2003. Kobenhavns indre soer har ligeledes været et stort fokusområde og mange forskellige tiltag er blevet taget for at forbedre vandmiljoet. Så tidligt som 1687 udstedte Frederik 3. et dekret om at der ikke måtte vaskes toj og vogne i Peblinge So, da soen blev brugt som drikkevandsforsyning. I 1999 blev der bygget et renseanlæg ved tillobet fra Emdrup So. Den forbedrede kvalitet af det tillobende vand har gjort det muligt at lave en genopretning af soernes vandkvalitet gennem biomanipulation.

                                     

8.2. Miljo og forurening Jord

Jorden i Kobenhavns byzone er som udgangspunkt lettere forurenet. Den 1. januar 2008 klassificerede Miljostyrelsen al byzonejord på dette forureningsniveau. Denne forurening kan fx stamme fra bilers udstodning eller industriens udledning af rog og stov. Derudover der mange områder i Kobenhavn, hvor der er forurening af hojere grad. Dette kan skyldes, at der har ligget forurenende virksomheder på grunden, som farverier eller benzinstationer, at der er deponeret affald eller af andre grunde. Det vurderes, at Region Hovedstaden indeholder 40 % af Danmarks jordforureningsproblemer og over halvdelen af store forureninger, selvom arealet kun udgor 6 % af Danmark og 30 % af befolkningen. Regionen vurderer, at det vil tage mellem 50 og 100 år at fjerne den eksisterende forurening og koste mellem 4 og 6 mia. kr.

                                     

8.3. Miljo og forurening Luft

Kobenhavn oplever lige som andre storbyer problemer med forurening og larm fra biler, busser og lastbiler. Man regner med, at hvert år dor omkring 500 kobenhavnere tidligere end ellers som folge af bilforurening. I 2007 viste en undersogelse, at den femtedel af Kobenhavns indbyggere, der boede nærmest de mest befærdede gader, havde dobbelt så stor risiko for at do tidligere end normalt. Partikelforureningen vurderes mange steder at være på storrelse med forureningen i storbyer som Paris og London. En del af grunden til, at der er så hoj forurening i Kobenhavn, er, at der ikke er indfort regler for at busdriften skal være miljovenlig, og at der ikke er etableret parkér-og-rejs anlæg ved passende S-togsstationer for at facilitere brugen af offentlig transport. Ligeledes har det ikke været prioriteret at bygge Havnetunnelen og grave H.C. Andersens Boulevard ned på samme måde, som det eksempelvis er gjort i Oslo med én af dens centrale gader. Luftforureningen er dog faldet væsentligt siden 1980erne.

En del kobenhavnske politikere onsker dog at begrænse trafikken ved at indfore bompenge, hvilket den tidligere regering ikke ville godkende, under henvisning til at det vil svare til at pålægge bilejerne ogede skatter. Regeringen gav tilladelse til, at der blev etableret en miljozone, hvor lastbilerne skal have partikelfiltre på. Fra 2008 gælder den for de ældste lastbiler og fra 2010 for alle lastbiler. Regeringen Helle Thorning-Schmidt havde i sit regeringsgrundlag fra oktober 2011 prioriteret etablering af en betalingsring rundt om dele af det centrale Kobenhavn. Der var dog ikke enighed om ringens placering, og planerne modte politisk modstand. Betalingsringen blev skrinlagt i februar 2012.

                                     
  • omkring Stadsgraven henfore deres historie til de gamle volde. Voldanlæggets geografi kan genfindes i den specielle snoede udformning af soerne i parkerne. Botanisk