Back

ⓘ Okonomisk geografi eller erhvervsgeografi er den del af kulturgeografien, der soger at belyse den menneskelige erhvervsmæssige eller okonomiske udnyttelse af jo ..




Okonomisk geografi
                                     

ⓘ Okonomisk geografi

Okonomisk geografi eller erhvervsgeografi er den del af kulturgeografien, der soger at belyse den menneskelige erhvervsmæssige eller okonomiske udnyttelse af jordoverfladen og årsagerne hertil.

Erhvervsgeografien kan opdeles i:

  • handelsgeografi,
  • samfærdselsgeografi,
  • produktionsgeografi,

der yderligere kan opdeles. Således vil produktionsgeografien kunne opdeles i landbrugsgeografiske studier, skovbrugsgeografiske studier, bjergværksgeografiske studier råvareudvinding med flere. For hver af disse områder inddrages efter behov andre forhold, således må studier af landbrugsgeografiske forhold inddrage jordbundsforhold, klimatiske forhold, terrænforhold, befolkningsforhold og lignende. I afsætningsmæssig henseende må inddrages samfærdselsgeografi og handelsgeografiske forhold blandt andet afsætningssteder.

                                     

1. Produktionsgeografi

Produktionsgeografiske studier vedrorer den geografiske fordeling af råstofudvinding bjergværksdrift og -forædling. Råstoffer udviser som regel særligt store og/eller gunstige forekomster i visse områder, hvorfor råstofudvindingen samles her. Anderledes med råstofforædlingen. Denne kan enten ske umiddelbart i tilknytning til udvindingen eller ganske andre steder, beroende på ulige forhold så som teknik, transportokonomi, videreforædlingen til nye produkter og lignende. Med til produktionsgeografien må dog også henregne planteavl, skovbrug, husdyrhold, fiskeri og lignende udnyttelse af planter og dyreliv vilde såvel som tæmmede eller avlede.

Teglværksler er udbredt i Danmark og ligger ofte tilgængeligt for udnyttelse. De mest fordelsagtige forekomster er det stenfrie ler, og sådanne forekomster findes især blandt andet ved Nivå og Humlebæk i Nordostsjælland, Stenstrup ved Svendborg og Egernsund ved Flensborg Fjord.

Moler er en helt særegen lerform, der næsten kun kendes i Thy og på Mors og som derfor udvindes her.

Kaolin, der udnyttes i porcelænsfremstillingen, opstår, når granit forvitrer. I Danmark findes de bedste kaolinforekomster ved Ronne på Bornholm, og her har traditionelt sket en udvinding.

Kalksten og kridt forekommer i Danmark under særligt fordelagtige udvindingsvilkår ved Fakse på Sjælland, ved Monsted nær Viborg, ved Aalborg, ved Mariager og på Mon. Cementfremstillingen i Danmark har især sket ved Aalborg og ved Mariager fjord, hvor skrivekridt og stenfrit ler forekommer i store mængder og under lette udvindingsbetingelser.

Skovbrug forekommer i Danmark men i langt hojere grad i fx Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Rusland, Canada og USA, hvorfra fx fyr udfores i store mængder men tillige udnyttes i stedlig forædlingsindustri blandt andet til mobler, mens mahogny og teak er tropiske vækster, der under kontrollerede forhold udfores fra Sydostasien, Afrika og Caribien. Lidt specielt kan nævnes at kork til korkpropper og svommebælter stammer fra Sydeuropa og Nordafrika. Udnyttelsen af tropevækster i fodevareproduktionen er yderst omfattende og til andre industriformål fx bomuld.

Kul spillede tidligere en meget stor rolle som brændsel, og de tidlige industriområder i England, Tyskland, Frankrig, Polen og SSSR nu Rusland lå i vid udstrækning i tilknytning hertil. Oliens og gassens rolle for USA, Mellemosten, Kaukasien samt England, Norge, Danmark, Holland og Tyskland turde være velkendt.

På tilsvarende måde spiller metaller en betydningsfuld rolle for næringslivet i de områder, de findes.

Politisk spiller produktionsgeografi ligeledes en stor rolle. Det var således hensynet til SSSRs træeksport, der fik kommunistiske sympatisorer til at forsoge at boykotte canadisk træeksport i mellemkrigstiden, og tilsvarende hensynet til SSSRs guldeksport, der tillige med politiske motiver lå bag boycotten af Sydafrika i 1970-erne og 1980-erne. Da Japan i mellemkrigstiden forte en aktiv stottepolitik over for selvstændighedsbevægelser på det asiatiske fastland, lå der i hoj grad råstofforsyningshensyn bag.

                                     

2. Færdselsgeografi

Færdselsgeografi belyser udnyttelsen dels af naturgivne fædselsmuligheder verdenshavene, sejlbare floder og lignende, dels de af menneskene skabte færdselsårer og -anlæg så som veje, jernbaner, havne og lufthavne. Færdselsgeografien spiller en stor rolle dels ved fragt af varer, dels for menneskers rejser. Det er således ikke ganske tilfældigt, at de storste europæiske havne ligger i Holland og Nordvesttyskland. Ligeledes er menneskeskabte kanaler fx Panamakanalen og Suezkanalen oprettet af færdselsgeografiske hensyn. De færdselsgeografiske undersogelser drejer sig ikke mindst om hvorfra og hvortil, varefragt er sket.

Færdselsgeografiske undersogelser kan tillige tage tilknytning til handelsgeografiske sporgsmål, i det fx indretningen af bus- og togforbindelser i forholdet til indkobscentre eller arbejdssteder pendling herved belyses.

                                     

3. Handelsgeografi

Handelsgeografiske analyser belyser fortrinsvis handelssteder og deres kundeoplande. En særlig variant af handelsgeografiske undersogelser udgores af de såkaldte oplandsundersogelser, hvor man undersoger fra hvilket område eller til hvilket område, en given virksomhed eller by har opland eller omland. Da ulige steder kan ove indflydelse også i andre steders forsynings- eller afsætningsoplande, skelnes mellem dominerende oplandsområder og samlede oplandsområder hvor et givet sted ikke er af storste betydning. Oplandsstudier kan udfore på flere måder: ved sporgeundersogelser, analyser af transportforbindelser, storrelsen af omsætningen og lignende.

                                     

4. Litteratur

  • Aage Aagesen: "Om danske Havnes Bagland belyst ved Kultransporter",
  • Aage Aagesen: "Esbjergs Erhvervsgeografiske Betydning" Esbjerg 1868-1943, 1943, s. 322-343,
  • W. William-Olsson och Olov Hölcke: Näringslivet i Örebro och Stadens Utveckling ; Örebro 1949
  • G. Gruelund: Produktionslære, 5 udgave; Kobenhavn 1951
  • Aage Aagesen: "Om Erhvervsgeografiens Metoder og Opgaver",
  • Aage Aagesen: "Om den danske Handelsflaades Transporter i Mellemkrigsaarene",
  • Karl-Gustav Färdig: "Växjös detaljhandelsområden" Særtryk af Meddelanden från Handelshögskolans i Göteborg Geografiska Institutionen, Nr. 24; Särtryck ur Affärsekonomi 1947
                                     

5. Eksterne henvisninger

  • Aage H. Kampp: "Bidrag til belysning af Hollands frugtavl og frugteksport" Geografisk Tidsskrift, Bind 38; 1935
  • Steen B. Böcher: "Danmarks Elektrificering"
  • Johannes Humlum: "Ruslands Raastofproduklion" Geografisk Tidsskrift, Bind 44; 1941
  • Johs. Humlum: "Görny Slask. Kulbrydning og Sværindustri i polsk Ovre-Schlesien" Geografisk Tidsskrift, Bind 40; 1937
  • Aage Aagesen: "Industrialiseringen i Argentina" Erhvervsokonomisk Tidsskrift, Bind 16; 1952
  • K. Antonsen: "Tekstilarbejderne i Hammerum herred i 1940" Geografisk Tidsskrift, Bind 52; 1952
  • Aage Aagesen: "Danmarks Roebaner. Et samfærdselsgeografisk Studie" Geografisk Tidsskrift, Bind 46; 1943
  • J. Humlum: "Skovbrug i Balkanlandene" Geografisk Tidsskrift, Bind 41; 1938
  • A. P St.: "Træmasseindustrien i Sverig."
  • Steen B. Böcher: "Vandkraften som initial lokaliseringsfaktor for dansk industri"
  • Johs. Humlum: "Galizien - et doende Oliefelt" Geografisk Tidsskrift, Bind 40; 1937
  • K. Antonsen: "Træk af Kobberets Erhvervsgeografi i 1930erne" Geografisk Tidsskrift, Bind 47; 1944
  • Johannes Humlum: "Verdenshandelens maritime Hovedveje" Erhvervsokonomisk Tidsskrift, Bind 4; 1940
  • Johs. Humlum: "Verdenskrisen i Ostersohandelen" Geografisk Tidsskrift, Bind 40; 1937