Back

ⓘ Samisk religion er den for-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer. Der var store regionale variationer indenfor de religiose tradi ..




Samisk religion
                                     

ⓘ Samisk religion

Samisk religion er den for-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer. Der var store regionale variationer indenfor de religiose traditioner og forestillinger i det samiske område, men forfædrekult, shamanisme, animisme og bjornekult var vigtige elementer de fleste steder. Vor viden om samisk religion bygger hovedsageligt på arkæologi og missionærers skriftlige beretninger fra middelalderen indtil 18. århundrede. Kun lidt er bevaret gennem mundtlig overlevering indenfor den samiske kultur. Samisk religion eksisterede som levende religion indtil 18. århundrede.

                                     

1. Dyreguder

Udover bjornekulten dyrkede samerne flere andre guddomme i dyreform, kaldet Haldi, de blev opfattet som naturens beskyttere. Nogle samiske stammer havde en tordengud, som de kaldte Tiermes eller Horagalles. En anden himmelgud var Radien eller Vearalden. Ligesom i finsk mytologi forestillede samerne sig eksistensen af et verdenstræ, der nåede op til nordstjernen, den blev symboliseret af en stytto.

Samerne skovgud, Laib olmai, herskede over alle skovdyr, som man betragtede som hans hjord. Jagtlykken eller det modsatte afhang derfor af hans velvilje. Den blev opfattet som så vigtig, at jægere, ifolge en forfatter, kunne ofre og bede til ham hver eneste morgen og aften.

                                     

2. Seider

Rundt omkring i landskabet i det nordlige Skandinavien kan man finde såkaldte seider, der er steder eller landskabsformer, som skiller sig ud i forhold til omgivelser. De blev opfattet som åndelige fokuspunkter, som derfor blev anset for at være åbninger til åndeverdenen. Ved disse seider blev der foretaget offerceremonier, hvor både dyr og genstande blev ofret. På sådanne lokaliteter har arkæologer fundet depoter, der indeholdt store mængder af metal, helt tilbage fra perioden 800 – 1300. Metalgenstandene var i reglen monter, enten engelske eller tyske, dele af våben, fx pilespidser. Depoterne kunne også indeholde rensdyrgevir.

Klanens eller familiens guder var i flere dele af Sapmi kendt under navne som Seita, Seide eller Storjunker. Hver familie eller klan havde en seide placeret i det område, de boede i. Alle samesamfund havde ligeledes sin egen seide, der i reglen bestod af en uordnet dynge af usædvanligt formede sten indsamlet i vandlob eller træstykker. De blev gerne bygget på et synligt hojdedrag eller på et frugtbart engstykke. Nedenunder eller rundt om dem blev der stroet gronne fyrrekviste om vinteren og gronne blade om sommeren. Disse seide beskyttede gruppens rensdyrhjord og gjorde det muligt at indfange vilde rensdyr, og man ofrede rensdyrskind og hove dér, en privatperson kunne også have sin egen seide. Storjunkere beskrives i nogle kilder som sten, der ligner mennesker eller dyr, og som stod på bjergtoppe, inde i huler, nær soer eller vandlob. Ligesom ved seiden stroede man friske kviste og græs omkring Storjunkaren sommer og vinter. Storjunkere havde magt over alle dyr, fisk og fugle, og sorgede for jagtlykke. Man ofrede rensdyr her, og hver klan og familie havde sin egen.

                                     

3. Ritualer og gudsdyrkelse

I lighed med andre cirkumpolare religioner omfattede samisk religion også en særlig jagtceremoni med fokus på bjornen, det var et element af bjornekulten. Elementer af forst nordisk religion og siden kristendommen blev med tiden indlånt i samisk religion. En andet meget vigtigt del af samisk religion var shamanisme, en tradition samerne delte med mange af de ovrige nordeuropæiske og asiatiske folkeslag. De samiske shamanistiske traditioner er også blevet forklaret som en parallel til den nordiske sejdkunst.

Mænd ofrede normalt til mandlige guddomme, mens kvinder gjorde det til kvindelige. Ofring af dyr eller metalgenstande indgik i flere ritualer. Dyr med hvid eller meget lys pels spillede en meget vigtig rituel rolle.

                                     

3.1. Ritualer og gudsdyrkelse Noaide

En noaide fungerede som mediator mellem den jordiske sfære og åndeverdenen. Han var hjælper for lokalsamfundet ved krisesituationer, som fx sygdom, svigtende jagt o. lign. Noaidens vigtigeste redskab var troldtrommen, men kunne også benytte en flojte kaldet "fadno". Den traditionalle samiske sang – joik, blev brugt i rituelle sammenhænge, hvor noaiden gik i trance og forlod sin fysiske krop, for at foretage en rejse til "saivos" åndeverden. Her kunne han forhandle med guderne, ånderne eller forfædrene, for at forbedre den gruppes skæbne, som han repræsenterede.

                                     

4. Moderne tid

Hovedparten af samerne i det nordlige Skandinavien tilhorer en protestantisk menighed, men mange er, ligesom hos den ovrige skandinaviske befolkning, ikke-troende. I de seneste der opstået en bevægelse i visse kirker, der har det mål, at fremme samisk sprog og kultur i den kristne gudstjeneste. I dag findes der officielle samiske menigheder indenfor både den norske kirke og den Svenska kyrkan, samt i Svenska Missionskyrkan.

                                     

5. Guddomme

Denne liste omfatter de guddomme, der var bedst kendt i det samiske område. De blev imidlertid ikke alle dyrket af alle samiske grupper.

  • Bieggolman – Sommervindens gud.
  • Oksaahka – Fostrets formgiver; hun gav fostret form i livmoderen og bestemte dets kon. Hun var Juoksahkas soster.
  • Ruohtta – Sygdommens gud, og derfor også en dodsgud; han blev i reglen fremstillet som ridende på en hest.
  • Maadteraajja – Stammens fader, Maadteraahkas ægtefælle; når hans kone gav menneskene deres krop, gav han dem deres sjæl, og da blev de fodt.
  • Bieggagallis – Stormenes gud, menneskehedens fader, Beaivis ægtefælle.
  • Biejjenniejte – Gudinden for helbredelse og medicin. Hendes navn kan oversættes til "Solens Datter/Mo ", hun var særligt hjælpsom overfor sygdomme forårsaget af hendes moder, solen.
  • Stallon – Skovens frygtede kæmpe.
  • Raediengiedte – Raedies son.
  • Maadteraahka – Stammens moder, gudinde for kvinder og born, som gav menneskene deres krop; kvinderne tilhorte hende, det same gjaldt drengene indtil de blev voksne. Maadteraahka er en populær figur blandt moderne samiske feminister.
  • Saaraahka – Frugtbathedens gudind, samt menstruation, kærlighed, seksualitet, graviditet og fodsel. Saaraahka var den vigtigste kvindelige gud; hun beskrives nogen gange som Juoksahka og Oksaahkas soster, indimellem fremstilles de son en treenighed af den samme gudinde.
  • Jipmel – "Gud"; sandsynligvis et lokalt navn for den kristne gud, men kunne lige så vel være en samlebetegnelse for alle guder.
  • Jabbmeaaakka – Gudinden for doden og dronning af Underverdenen og dodsriget.
  • Lieaibolmmai – Jagtens gud, og gud for voksne mænd.
  • Atja – Tordenguden, kaldes også Bajanolmmai, Dierpmis eller Hovrengalles, der kan oversættes med "Thor- mand".
  • Tjaetsieålmaj – Vandets mænd.
  • Beaivi eller Biejje – Den Store Solgudinde, menneskehedens moder.
  • Aske eller Manna – Måneguden.
  • Mubpienålmaj – "Den Onde"; måske et lokalt navn for djævelen, men kan også være en samlebetegnelse for alle skadelige guder.
  • Raedie eller Väraldarade – Hovedguden, skaberen af verden; en beskrives normalt som passiv, endda som sovende, og han blev sandsynligvis ikke dyrket aktivt.
  • Rana Niejta – Raedies datter. "Rana" var et populært pigenavn blandt samerne.
  • Biegkegaellies – Vintervindens gud.
  • Juoksahkka – Bornenes beskytter; "Kvinden med en pil".
  • Raedieahkka – Raedies hustru.


                                     

6. Referencer og noter

  • Leeming, David Adams 2003. European Mythology. Oxford University Press. s. 133-141 Finnic and Other Non-Indo-European Mythologies. ISBN 9780195143614.
  • Abercromby, John 1898. Pre- and Proto-historic Finns. D. Nutt.
                                     

7. Eksterne link

  • The Sámi people
  • Beivve, including many other related topics e.g. soul dualism of Sami
  • Sápmi
  • The fraticide with the reindeer-antler
  • Folktales of Meandash, the mythic Sami reindeer
  • Folklore, Boundaries and Audience in The Pathfinder
                                     
  • Noaide, Noaidi eller Noaydde var en samisk shaman, en ritualleder i samisk religion Noaidetraditionen forsvandt i lobet af det 17. århundrede, da kristendommen
  • Joik eller jojk er samisk for sang og samernes traditionelle folkesang, som også har haft plads i samisk religion Sangene handler ofte om kærlighed og
  • missioneret i de samiske områder. Forestillinger fra kristen tro kom da ind i samisk religion og skabte en blandingsreligion eller synkretistisk religion Jomfru
  • Trolddomsreligion Religion med shamanen som præst Sjamanisme - Samisk tro og mytologi - En nettutstilling Nå er sjamanisme offentlig godkjent religion nordlys
  • strukturelle ligheder mellem den nordiske sejd og noaidetradtionen i samisk religion Derfor er sejd sat i forbindelse med de shamanistiske traditioner
  • for en samisk påvirkning af nordisk religion Steinsland mener dog, at der længe har været et overdrevent fokus på lighederne mellem sejd og samisk noaidetradition
  • Ritualer i nordisk religion er de religiose handlinger, der blev udfort af nordboerne i for - kristen tid. Den nordiske religion var en folkereligion, hvis
  • og samer. Religion Protestanter 89  katolske minoriteter 1, 8  pinsebevægelse 1, 1  andre 8, 1  Sprog: Svensk, finsk og samisk Data ifolge
  • opfattelser byggede på shamanistiske traditioner, der også kendes fra Samisk religion I jernalderen var de oftest fremstillede dyr vilddyr og fugle, der
  • Volund Smed var i nordisk mytologi alfernes hovding, son af en samisk konge. Volund kom fra Finland og var son af en finsk konge. Han havde to brodre
  • hjemsted for en række centrale samiske institutioner, der i blandt Sametinget, NRK Sápmi, museet De Samiske Samlinger og Samisk spesialbibliotek. Karasjok