Back

ⓘ Fuglebjerg, by. For alternative betydninger, se Fuglebjerg. Se også artikler, som begynder med Fuglebjerg Fuglebjerg ligger på den vestligste del af Sydsjælland ..




Fuglebjerg (by)
                                     

ⓘ Fuglebjerg (by)

For alternative betydninger, se Fuglebjerg. Se også artikler, som begynder med Fuglebjerg

Fuglebjerg ligger på den vestligste del af Sydsjælland og er en by med 2.213 indbyggere, beliggende i Fuglebjerg Sogn mellem Næstved og Slagelse. Byen ligger i Næstved Kommune og tilhorer Region Sjælland.

Egnen er også kendt som herregårdenes land. I kommunen findes: Forslevgaard 1374, Fuglebjerggaard ca. 1390, Kastrupgård, Gunderslevholm 1333 og Fyrendal ca. 1370. Området har altid været domineret af landbrug, hvilket endnu i dag er egnens vigtigste erhverv. Byen var indtil 1. januar 2007 hovedby i Fuglebjerg Kommune.

                                     

1. Navnet

Fuglebjergs navn har gennem tiderne undergået omtrent lige så mange forandringer, som byen har skiftet besiddere. I tidligere tider ejede beboerne nemlig ikke selv den jord, de beboede, men både Fuglebjerg og de omliggende byer var da i besiddelse af lensmænd, som fik disse overdraget af kronen, ofte uden afgift – og ofte på de besynderligste vilkår.

I 1321-23 og 1370 nævnes byen under navnet Withfuglæbyergh, 1449 Fullæberg, i 1527 Vithfuglæbyerg Vedtfugleberge og i 1613 Fuglebierg. Forleddet i Vithfuglæbyerg fra 1527 kan betyde skov og er i slægt med ord som ved og vidje, mens "viddjefugl tysk: Wiedehopf ", islandsk: Veidihoppa betyder hærfugl. Navnet henviser muligvis til, at hærfugle byggede reder i de træer, der stod på bakken, hvor byen blev anlagt. En anden tolkning er, at Fuglebierg fra 1613 betyder "Bakken med Skovfugle". Stednavneforskeren Bent Jorgensen nævner withfughl = skovfugl, men peger på with som præpositionen ved. Ved bakken med fuglene.

Egnen er også kendt som herregårdenes land. I kommunen findes: Forslevgård 1374, Fuglebjerggård ca. 1390, Gunderslevholm 1333 og Fyrendal ca. 1370.

Da landsbyerne ligger tæt, der derfor mange kirker i kommunen, 10 i alt. I Arlose har også ligget en kirke, men den blev ved et kongeligt dekret nedlagt i 1562 under Frederik 2.

                                     

2.1. Historie Landbruget

Landbrug har op gennem tiden været det altdominerende erhverv, i anden halvdel af 1700-tallet boede ca. 80 % af befolkningen på landet. Bortset fra den jord der tilhorte kronen, præstegårde og det beskedne antal selvejergårde, henlå al landbrugsjord under landets ca. 780 hovedgårde. Meget store ejendomme oprettes som grevskaber eller baronier med mellem 2500 og 1000 tdr. htk. De betragtedes som selvstændige amter og havde egen juridiktion Holsteinborg. Hovedgårdene blev drevet ved hjælp af det arbejde som godsets fæstere var pligtige til at yde. Bondergodset som groft anslået udgjorde ¾ af det samlede tilliggende bestod af et antal gårde og huse bortforpagtet til fæstebonder, daglejere og håndværkere. Fæsterne dyrkede forst og fremmest deres egen jord og erlagde derfor fæsteafgift til godsejeren, dels i form af penge og naturalier, dels af hoveriarbejde på hovedgården spanddage/gangdage. Landsbyjorden blev dyrket i fællesskab, hvor hver gård havde mange lodder i bymarken.

                                     

2.2. Historie Stavnsbåndet 1733 – 1788

Stavnsbåndet blev indfort under lavkonjukturen for at holde gårdene besat og for at skaffe de fornodne landsoldater. Loven bod at ingen bonde i alderen 14-36 år måtte forlade det gods hvor han var fodt, vornedskabet -.gjaldt kun på Sjælland og Fyn i 1764 udstrakt til at gælde i alderen 4-40 år ophævedes igen i 1788, for helt at bortfalde i 1800, så var herremanden aldrig så hård, kunne bonden nu ikke gribe til den eneste udvej han hidtil havde haft, at rejse et andet sted hen. Da det blev ophævet i 1788 af Kronprins Frederik, senere kong Frederik den Sjette, var bonderne ikke længere i herremandens vold, og voksne mænd og drenge kunne nu som andre folk igen bosætte sig hvor i landet han ville, men bonderne måtte stadig yde hoveri.

                                     

2.3. Historie Udskiftningen

De forste forordninger vedrorende udskiftning kom i 1760erne. Emnet var her udskiftning af overdrev og bymarker landsbyerne imellem og lodsejerne indbyrdes, men der var endnu ikke tale om en ophævelse af dyrkningsfællesskabet. Forst i 1788 blev det bestemt at landsbyernes jorder skulle udskiftes. Hidtil havde bonderne dyrket smalle stykker af jord på op til 30-40 forskellige steder rundt om på bymarken, ofte så smalle så det var umuligt at vende med hest og plov uden at komme ind på naboen stykke. DE skulle nu opmåles og hver gård have sin jord samlet i et stykke. Dette blev et kæmpe arbejde, idet det naturligvis voldte store kavaler at gore alle tilfredse. Men det lykkedes endelig gennem årene 1790-1805, idet alle indså at det var en fordel selv at kunne bestemme hvornår man ville ploje, så eller hoste på sin jord. Hvorimod man for skulle samles for at bestemme hvornår arbejdet skulle sættes i gang, idet det skulle være samtidig på alle de samle jordstykker. Ved udskiftningen blev jordene samlet i stjerneformede stykker ud for de gårde som de skulle tilhore. Nu voldte det problemer med de marker som lå længst væk fra landsbyen, for nu ville nogle få lang vej til deres jordlod, og de skulle færdes ind over andres marker. De mest fremsynede af landboreformens mænd fik også lost dette problem, idet nogle gårde kunne flyttes ud af byen. Det voldte stor modstand, idet man levere mere trygt inde i landsbyen. Helt derude på udmarken mente man, at der huserede trolde, rovere og spogelser, og man kunne ikke så let forsvare sig mod fjenden, hvis han kom til landet. Enden på det blev, at man tvang de bonder med de mest faldefærdige gårde til mere eller mindre frivilligt at flytte ud, ellers benyttede man sig af lodtrækning.



                                     

2.4. Historie Vejbyen

Efter næringsfrihedens indforelse udviklede Fuglebjerg sig til et betjeningsmidtpunkt for de omgivende områder, til dels fremmet ved beliggenheden i et vigtigt vejskæringspunkt: Omkring 1855 blev byen beskrevet således: "Byen Fuglebjerg ved Landeveien fra Nestved, hvor denne deler sig til Slagelse og Skjelskor, med Kirken af almindelig Bygning, Skole, Kro", mens den i begyndelsen af 1870-erne beskrives således: "Byen Fuglebjerg ved Landeveien fra Nestved, hvor denne deler sig til Slagelse og Soro, med Kirken, Skole, Kro, Apothek, Postexpedition, 2 Kjobmandshandler, 2 Farverier, Bageri, Olbryggeri og forskjellig Haandværksdrift". Omkring århundredeskiftet skildredes byen således: "I Sognet den store By Fuglebjærg., ved Landevejen, hvor denne deler sig, med Kirke, Skole, Pogeskole, Missionshus opf. 1883, 2 Forsamlingshuse opforte 1889, Apotek, 2 Læger, Filial af Sparekasse for Grevsk. Holsteinborg og Omegn, Postkontor med Telegrafstation, Telefonstation, Markedsplads 2 Markeder, 1 i April og 1 i Okt., Kro, Bageri, Bryggeri, Vognfabrik, Farveri, flere handlende og Haandværkere osv. Fuglebjærg er Valgsted for Soro Amts 5. Folketingskreds. Paa en aaben Plads et Monument - en Marmorbuste paa Sokkel - for Fr. VII, rejst 1868. Desuden Ellebæks Gaarde og Fuglebjærglund Huse med Molle." Fuglebjerg forblev en vejby, og de sent anlagte jernbaner kunne ikke skabe stationsbyer, der kunne gore Fuglebjerg rangen stridig.

I 1930 var indbyggernes næringssammensætning folgende: 96 levede af landbrug, 261 af industri og håndværk, 106 af handel, 71 af transport, 46 af tjenesteydelser, 74 af husgerning, 98 var ude af erhverv mens 8 ikke opgav indkomstkilde.

                                     

2.5. Historie Indbyggertal

Fuglebjergs trivsel bevidnes af indbyggertallets udvikling:

note: – angiver, at oplysninger mangler

                                     

3. Fuglebjergs burn-outs

I 2008 blev byen uofficielt kaldt "Smoke City", da den lagde gader til et burn-out af samme navn. Navnet fik den af lokale unge, der påstod, at byen pga. mange dækafbrændinger var dækket af rog.

                                     

4. Litteratur

  • Axel Steensberg: Borups bonder ; Wormanium, Hojbjerg 1983; ISBN 87-85160-84-9
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 Bygd 1983, ISBN 87-87293-25-0
  • Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk 5 rk, litra A nr 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930 Kobenhavn 1935
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Dod paa Bekostning af Carlsbergfondet Kobenhavn MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, Kobenhavn 1975, ISBN 87-7526-056-5
  • J.P. Trap: Danmark, 1-5 udgave
                                     
  • Fuglebjerg har flere betydninger: Fuglebjerg by en bebyggelse og et ejerlav i Fuglebjerg Sogn, Næstved Kommune Fuglebjerg Gammel Rye Sogn en bebyggelse
  • Dalmose er en lille by på Sydvestsjælland med 988 indbyggere 2020 Dalmose er beliggende i Gimlinge Sogn ni kilometer vest for Fuglebjerg 11 kilometer nordost
  • Sogn otte kilometer sydost for Slagelse og 10 kilometer nordvest for Fuglebjerg Byen ligger i Slagelse Kommune i Region Sjælland. Sorbymagle Kirke ligger
  • Vallensved Sogn otte kilometer nordvest for Næstved og ni kilometer sydost for Fuglebjerg Landsbyen tilhorer Næstved Kommune og er beliggende i Region Sjælland
  • ligger i Næstved. Næstved Kommune er opstået ved sammenlægning af flg.: Fuglebjerg Kommune for i Vestsjællands Amt Fladså Kommune Holmegaard Kommune Næstved
  • sognene Forslev Sogn, Fyrendal Sogn og Hårslev Sogn fem kilometer syd for Fuglebjerg og 21 kilometer vest for Næstved og 15 kilometer ost for Skælskor og 23
  • begynder med Hyllinge Hyllinge er en by på Sydsjælland med 468 indbyggere 2020 beliggende 8 km sydost for Fuglebjerg og 14 km vest for Næstved. Byen ligger
  • 2007 blev den indlemmet i Næstved Kommune sammen med Fladså Kommune, Fuglebjerg Kommune og Holmegård Kommune. I 1962 blev Glumso Kommune dannet ved frivillig
  • Holsteinborg Kommunes tredje sognekommune, Kvislemark - Fyrendal, kom til Fuglebjerg Kommune. Skælskor Kommune bestod af folgende sogne, alle fra Vester Flakkebjerg
  • Sjælland. Næstved har 63.194 indbyggere inkl. satellitbyerne Fensmark, Fuglebjerg Gelsted, Glumso, Herlufmagle, Holme - Olstrup, Mogenstrup og Ronnebæk.